Aktier: Fald i vente efter spansk nedgradering

De europæiske aktieindeks-futures falder i omegnen af 0,9 pct. efter skuffende japanske nøgletal, og efter Moody's har sænket sin kreditanbefaling af Spanien.

De irske bankproblemer sætter yderligere fokus på bankerne. Danske Bank var i forvejen onsdag agterlanterne i C20-indekset, der lukkede 0,23 pct. lavere i 415,12.

- Vi venter en lavere åbning qua den negative udvikling på de asiatiske markeder efter skuffende tal for den japanske industriproduktion. Bankerne vil være i fokus, efter at de irske banker kan få brug for endnu mere kapital, hvilket især kan smitte negativt af på Danske Bank. Nervøsiteten for statsgældsproblemerne er fortsat et tema i markedet, og de er ikke blevet mindre af de irske bankproblemer. Vi kan i dag se noget bevægelse i markederne, idet vi er nået til sidste dag i tredje kvartal, siger aktiechef hos Sydbank Ole Kjær Jensen til RB-Børsen...

BRANCHENYT
Læs også