Landbrugets værdi falder en halv mia. i døgnet

Det seneste halve år er markedsværdien af dansk landbrug reduceret med en halv mia. kr. i døgnet.

Foto: AP/Charlie Riedel Foto: AP/Charlie Riedel

Markedsværdien af de danske landbrugsbedrifter er reduceret yderligere 81 mia. kr. i årets første seks måneder.

Dermed er markedsværdien af de 2,5 mio. hektar landbrugsjord samt de mange tusinde stalde i alt faldet fra 655 til 439 mia. kr. i løbet af de seneste 24 måneder.

Det viser beregninger, som Morgenavisen JyllandsPosten har foretaget på baggrund af nye data for ejendomshandel, som Skat har offentliggjort. Det fremgår, at landbrugsbedrifter over 15 hektar blev handlet til gennemsnitpriser på 175.000 kr. pr. hektar i 1. halvår 2010. Priserne, der er inklusive bygninger, nåede toppen på 262.000 kr. i 2. halvår 2008.

Dette prisfald på i alt 33 pct. har haft dramatiske konsekvenser for erhvervet. Friværdierne er smuldret i et meget højt tempo, og en stor del af landmændene har derfor mistet muligheden for at investere i nye stalde eller udvide bedriften.

Er bunden nået?

..

BRANCHENYT
Læs også