Det hårde valg

Udgifter Regnestykket holder ikke, staten har for få indtægter og for mange udgifter. Derfor skal der pilles ved nogle af de kostbare velfærdstilbud, og to af de dyreste er efterlønnen og førtidspensionen.

Der er tidsler, varme kartofler, landminer og sprængfarlige emner ad libitum, men der er simpelthen ingen nem, behagelig vej udenom: De danske statsbudgetter holder ikke en meter.

Vi bruger for mange penge, får for få ind, og befolkningens sammensætning i de kommende år gør, at økonomien vil skride som en lagkage på en varm sommerdag.

»Vores velfærdsystem er åbenlyst for gavmildt. Hvis vi bliver ved med de nuværende ordninger, løber vi tør for penge, så enten må vi skære i dem, der er, eller hæve skatterne. Det sidste er der vist ikke den store fremtid i,« siger Las Olsen, økonom i Danske Bank. Lader man blikket løbe ned over de store beløb med overførselsindkomster, springer tre i øjnene: Folkepensionen, førtidspensionen og efterlønnen. Folkepensionen er der indgået velfærdsforlig om, så pensionsalderen stiger med den øgede levealder. Tilbage er så efterlønnen og førtidspensionen.

Efterlønnen er tilsyneladende blevet en politisk fornægtelse i milliardklassen. Førtidspensionen er en lige så sprængfarlig sparemulighed, som udgør dobbelt så stor en udgift, men består en broget skare af mennesker, hvor de fleste har fået urimeligt hårde livsbetingelser tildelt.

»Du kan med rette kalde os økonomer politisk tonedøve, når vi beder politikerne beslutte det upopulære. Men det skal vi vel også være. Og jeg tror faktisk, det efterhånden også er gået op for vælgerne, at der skal spares. Vi har et finansieringsproblem, der ikke går væk af sig selv,« siger Michael Svarer.
..

Hvis du allerede har adgang
BRANCHENYT
Læs også