Spekulation kan udløse milliardtab

Danske landmænd har indgået finansielle kontrakter, der kan udløse tab på 4-5 mia. kr. Den negative markedsværdi af aftalerne er accelereret i år og har fastlåst mange bedrifter.

Danske landmænd er truet af tab på 4-5 mia. kr. som følge af valuta- og renteaftaler, der i år har udviklet sig stærkt negativt. De nyeste tilgængelige data fra landbrugets egen regnskabsdatabase viser, at den negative markedsværdi af aftalerne ved udgangen af 2009 udgjorde 3,7 mia. kr. netto. Den negative markedsværdi udtrykker prisen for at få lukket de finansielle kontrakter.

»Langt størstedelen af disse finansielle kontrakter er såkaldte rente- eller valuta-swaps. Desværre har markedsværdien af begge disse typer aftaler udviklet sig yderligere negativt i år,« siger direktør Hans Peter Bay, Videncentret for Landbrug.

Den negative markedsværdi af landmændenes finansielle kontrakter befinder sig nu formentlig i niveauet 4 - 5 mia. kr., og på kort sigt er der ingen udsigt til en bedring.

Lavere rente med ulemper


..

BRANCHENYT
Læs også