Finansfokus - torsdag

Novozymes, som er producent af industrielle enzymer til vaskemiddel-, bioethanol- samt foder- og fødevarebranchen, kommer torsdag med regnskab for tredje kvartal. De fleste indtægter hentes ved salg af enzymer til vaskemidler og bioethanol (tekniske enzymer). Udviklingen i disse to divisioner vil derfor tiltrække sig den største opmærksomhed. Der er kommet et positivt momentum i salget af vaskemidler, hvor væksten i andet kvartal på 15 pct. imponerede efter en stærk vækst i første kvartal på 12 pct. Dermed er væksten accelereret i forhold til 7 pct. i 2009. I forbindelse med halvårsregnskabet hævede Novozymes sine forventninger til en organisk koncernvækst på 10-12 pct. i kr., mens den primære drift ventes at stige 20-22 pct.

En lang række mindre danske banker vil også tiltrække opmærksomhed. Nordfyns Bank, Salling Bank, Skjern Bank, Sparbank og Vestjysk Bank er alle aktuelle med regnskabstal for tredje kvartal.

Finske Metso, der ligesom danske FLSmidth producerer mineudstyr, kommer med regnskab for tredje kvartal. Det bliver god opvarmning forud for regnskabet fra FLSmidth selv den 18. november. Metso opjusterede omsætningsforventningerne til helåret i forbindelse med regnskabet for andet kvartal. Fokus vil være rettet mod ordreindgangen, samt generelle meldinger om forretningsmiljøet...

BRANCHENYT
Læs også