Specielt dansk it-firma åbner i Skotland

Den danske it-virksomhed Specialisterne, der udelukkende beskæftiger autisme-diagnosticerede mennesker, åbner stor afdeling i Skotland.

Foto: Colourbox Foto: Colourbox

Efter fire års arbejde åbner den særlige danske it-virksomhed Specialisterne en afdeling på de britiske øer, Specialisterne Scotland.

"Med åbningen af Specialisterne Scotland sætter vi en meget vigtig milepæl for samfundets accept af, at mennesker med en austisme-spektrumsforstyrrelse er værdifulde og værdige medborgere," siger Specialisternes stifter, Thorkil Sonne.

Han roser myndigheder og erhvervsliv i Glasgow for at have spillet en vigtig rolle i oprettelsen af den skotske afdeling.

Thorkil Sonnes mål er på verdensplan at skabe en million arbejdspladser for mennesker med en autisme-diagnose, og den skotske virksomhed er Specialisternes første internationale projekt.

"Specialisterne Scotland har potentiale til at blive en meget vigtig showcase, ikke bare for Skotland og de britiske øer, men for hele verden. Vores ambition er at skabe en million job for specielle mennesker globalt," siger Sonne.

David Farrell-Shaw er udpeget til general manager for Specialister Scotland, og i de næste seks måneder bliver han vigtigste opgave at rekruttere i første omgang 12 trainees med autisme-spektrumsforstyrrelse.

Danmark har gjort forarbejdet

..

Læs også