It-problemer tvinger e-Boks helt i sort

e-Boks har været tvunget til at lukke butikken hele formiddagen efter problemer med en opdatering.

e-Boks, der samler danskernes rudekuverter og andre personlige og økonomiske breve i digital form, har været lukket siden tidligt i morges.

Nedbruddet er sket i forbindelse med vedligeholdelse af systemerne bag tjenesten.

"Vi har haft nogle problemer i forbindelse med en opdatering på vores centrale system, og derfor har vi stoppet tjenesten for at rulle systemet tilbage," fortæller Henrik Andersen, der er direktør i e-Boks.

Nu arbejder e-Boks på at rulle systemet tilbage til driftstatus fra i går klokken 23, og man er næsten i mål, lyder det.

"Vi er lige ved at være klar til at åbne igen," siger Henrik Andersen.

Det vi er gode til

..

Læs også