IT-bosser langer ud efter tingslysnings-advokater

Foreningen Dansk IT og ITEK under Dansk Industri retter en hård kritik mod advokaterne i tinglysningsskandalen. Læs hvorfor.

Foto: Sinar

Dansk IT, der er Danmarks største forening af it-chefer med over 5.600 medlemmer, og ITEK under Dansk Industri, kritiserer nu i skarpe vendinger advokaternes rolle i tinglysningsskandalen.

"I et digitaliseringsprojekt som tinglysningen er det paradoksalt, at det ikke var de nye digitale systemer, der reelt skabte problemerne, men derimod fastholdelsen af en analog kattelem i form af muligheden for at benytte gammeldags fuldmagter," siger direktør Tony Franke fra Dansk IT.

Han forklarer, at Dansk IT har fået oplyst, at det oprindelig var planen, at alle professionelle brugere af tinglysningssystemet, herunder også advokater og ejendomsmæglere, skulle bruge systemet digitalt, det vil sige ved hjælp af et hertil udviklet it-system.

"Men det undlod alt for mange advokater og ejendomsmæglere bare at gøre," siger Tony Franke.

Når man så nu begynder at rette kritiske blikke på aktørerne og beslutningerne i projektet, bør man af hensyn til fremtidige digitaliseringsprojekter huske at se på alle de aktører omkring et projekt, der kunne have afværget den fatale udvikling, mener Tony Franke.

"Både dem, der gjorde noget aktivt i det digitale projekt og dem, der mest bidrog til festen ved ikke at gøre noget," siger Tony Franke.

Advokaters kritik

..

Læs også