Nordea gør klar til tronskifte

Ledelse: Nordeas danske topchef, Peter Schütze, nærmer sig pensionsalderen, og internt køres bankdirektør Michael Rasmussen i stilling som efterfølger.

Den nordiske storbank Nordea er internt ved at gøre klar til et omfattende generationsskifte i bankens øvre luftlag.

Den mangeårige direktør for Nordeas danske afdeling, Peter Schütze, blev tidligere på året 62 år, og derfor er den store bankkoncern på de interne linjer allerede ved køre efterfølgeren i stilling.

Det bliver med al sandsynlighed den nuværende chef for Nordeas it-afdeling og nye Europæiske markeder samt udviklingen af nye produkter, Michael Rasmussen, der er relativt ukendt i offentligheden, men som blandt andet er manden bag rekonstruktionen af den kriseramte underholdningskoncern Parken Sport & Entertainment.

Det erfarer Morgenavisen Jyllands-Posten på baggrund af en række uafhængige kilder med indgående kendskab til de ledelsesmæssige forhold i Nordea.

Ud over sin nuværende funktion er Michael Rasmussen også chef for Nordeas danske kreditkomite, hvilket betyder, at det reelt er ham, der har den direkte kontakt til en række af bankens største danske kunder.

»I bankverdenen er der en lang tradition for, at chefer går på pension, når de er omkring 62 eller 63 år. På den måde passer det fint, at Nordea er ved at køre en afløser i stilling. Nordeas store opgave bliver at få gjort den nye leder mere synlig end tidligere,« siger bankanalytiker Christian Hede fra Jyske Bank.

Ny formand

..

BRANCHENYT
Læs også