Politisk foder til landbruget

Statsministeren gæster landbruget og lover erhvervet opmærksomhed i en kommende vækstplan. Samtidig presses regeringen og politikerne af selvsamme branche, som fortsat kræver forbedrede rammevilkår.

Krisesnakken i landbruget overdøves for en kort stund af salgstaler, uddeling af logo-kasketter og præsentation af nye, skinnende maskiner. Flere tusinde besøgende valfarter i vinterkulden til en faglig begivenhed, der forsøger at gøde jorden for en ny og større optimisme i erhvervet.

En af gæsterne i går var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Han stod for den officielle åbning af landbrugsmessen Agromek 2010 i MCH Messecenter Herning. På 517 stande i 13 messehaller viser producenter af udstyr til landbruget i denne uge, hvad de kan præstere.

En stor del af det erhverv har de seneste år været gennem en hård periode. Den udvikling har også ramt de danske producenter af landbrugsmaskiner, som samlet omsatte for 6,1 mia. kr. i fjor - 90 pct. til eksport. I 2008 var den tilsvarende omsætning på 9,7 mia. kr.

Formanden for Danske Landbrugsmaskinfabrikanter, Sten Andersen, fastslår dog, at der er ved at komme mere gang i investeringerne i landbruget i det øvrige Europa. Han håber derfor, at det også kommer til det danske landbrug:

»Mange muligheder er slet ikke udnyttet endnu, og danske landmænd er ivrige for at udvikle deres erhverv. Hvis de ellers kan få lov af myndigheder og långivere,« mener brancheformanden, der også er adm. direktør for virksomheden Dan Egtved A/S.

Ingen løfter fra Løkke

..

BRANCHENYT
Læs også