Presset øges på Italien

Portugal er stadig spidskandidat til at måtte bede EU om hjælp, men fokus er for alvor ved at flytte til Italien - den største udsteder af statsobligationer i Euroland.

Redningspakken til Irland har haft den stik modsatte effekt af, hvad EU's stats- og regeringschefer havde håbet.

I stedet for at stabilisere statsgældskrisen forværres den dag for dag, hvilket øger sandsynligheden for, at Den Internationale Valutafond (IMF) og EU-Kommissionen må kaste redningsbæltet ud til Portugal samt måske Spanien og Italien.

Det afspejler sig især i præmierne for at forsikre sig mod tab på statsobligationer fra de mest udsatte eurolande, der fortsatte med at stige under tirsdagens handel i Europa.

Vil man forsikre en investering i statsobligationer for 10 millioner euro mod tab, er den årlige præmie henholdsvis 268.000 euro for Italien, 372.000 euro for Spanien, 569.000 euro for Portugal, 617.000 euro for Irland og 981.000 euro for Grækenland.

Hvad der især bekymrer i de europæiske hovedstæder er, at Italien nu for alvor er kommet i søgelyset.

Frem til redningspakken til Irland blev Portugal anset for den mest sandsynlige kandidat. Vurderingen er, at en redning af Portugal vil ligge på 50-60 mia. euro, hvilket er en håndterbar størrelse, mens situationen er en ganske anden, hvis først Spanien og i særdeleshed Italien begynder at vakle.

Finansiel risiko

..

BRANCHENYT
Læs også