Østarbejdere i Tyskland koster danske job

Fra at være importør af kød er Tyskland blevet eksportør. Det skyldes, at billig arbejdskraft fra Østeuropa kan arbejde i Tyskland uden at bidrage til socialsikringssystemet. Systemet har foreløbig kostet Danmark 3000 arbejdspladser.

Berlin

Tyske slagterier benytter sig i stigende grad af billig arbejdskraft fra Østeuropa. Det bekymrer Tysklands naboer, herunder Danmark, som mister arbejdspladser. Alene i 2009 mistede Danmark 3.000 arbejdspladser, fordi slagterier blev nedlagt og arbejdet flyttet syd for grænsen.

Når Tyskland er så konkurrencedygtigt i forhold til sine naboer, skyldes det for det første, at der ikke findes nogen mindsteløn, og for det andet, at op til 80 pct. af arbejderne i slagteribranchen er ansat på såkaldte fabrikskontrakter, som indgås mellem slagteriet og en virksomhed i udlandet. Den udenlandske virksomhed sender herefter arbejdere til Tyskland, hvor de tjener betydeligt mindre end deres tyske kolleger.

Systemet er ikke
ulovligt, men bliver i stigende grad genstand for EU's opmærksomhed, fordi det er med til at forvride konkurrenceforholdene.

De udenlandske arbejdere betragtes som selvstændige underentreprenører, og som sådanne kan de unddrage sig det tyske arbejdsretssystem, som indebærer, at der skal betales bidrag til forskellige forsikringer: pensionsforsikring, arbejdsløshedsforsikring, sygeforsikring og plejeforsikring. Af en normal ansat tysk arbejders bruttoløn går lidt over 40 pct. til arbejdssikringssystemet. Halvdelen betales af henholdsvis arbejdstager og arbejdsgiver.

En retssag ved landsretten i Düsseldorf mod en tidligere slagter, der er tiltalt for i årevis at have forsynet tyske slagterier med illegal arbejdskraft fra Rumænien, har sat fornyet fokus på forholdene i kødindustrien. Tiltalen lyder på, at han ved hjælp af et omhyggeligt kamufleret system med tyske stråmænd og postkassefirmaer har udgivet rumænske arbejdere for at være selvstændige erhvervsdrivende. På den måde skal han have unddraget det tyske social- og skattevæsen for op mod 105 mio. kr.

Retssagen afspejler forholdene i en branche, der på få år har gjort Tyskland til en storspiller. Fra at være importør af kød er Tyskland nu eksportør. I år blev 58 millioner svin slagtet på tyske slagterier. Heraf var de 80 pct. til hjemmemarkedet, resten gik til eksport.

I oktober i år
købte Danish Crown det tyske slagteri D&S Fleisch i Essen, Tysklands fjerdestørste slagteri med 3,5 millioner slagtninger årligt og 1.200 medarbejdere.

»Igennem de senere år har det tyske marked og økonomien omkring tyske slagterier repræsenteret en væsentlig udfordring for Danish Crown,« sagde Danish Crowns koncernchef, Kjeld Johannesen, dengang.

Den danske virksomhed så det derfor som en betydelig fordel at blive aktiv spiller på det tyske råvaremarked - en omstændighed, der kom til at koste danske arbejdere deres job.

Ifølge Bernd Maiweg, leder af erhvervsgruppen ”Kød” i det tyske Nærings- og Nydelsesmiddelforbund, NGG, er kun 90 af medarbejderne på D&S Fleisch regulært ansatte, de øvrige er lavtlønsarbejdere fra Østeuropa, som er ansat på fabrikskontrakter.

Bernd Maiweg
anslår over for Morgenavisen Jyllands- Posten, at kun 20 pct. af arbejderne på tyske slagterier er direkte ansat af virksomheden til en løn, som ifølge NGG er acceptabel. De øvrige arbejdere kommer fra Østeuropa og slagter for mellem 37,50 og 75 kr. i timen. De er ikke underlagt socialsikringssystemet, fordi deres arbejdsgivere bor i udlandet. Til sammenligning tjener en dansk slagteriarbejder betydeligt mere end 20 euro (150 kr.) i timen.

Næstformanden for NGG, Claus-Harald Güster, mener, at retssagen i Düsseldorf kun er toppen af isbjerget i en branche, hvor lavtlønsturismen blomstrer. Men retssagen kan være med til at »afsløre den rovdyrskapitalisme og menneskeforagt,« der karakteriserer branchen, siger han.

Mens det tyske
NGG i årevis forgæves har kæmpet for en mindsteløn på 8,5 euro (63,75 kr.) i timen, bliver Tysklands naboer i stigende grad opmærksomme på konsekvenserne. Fagforbundene i Frankrig, Belgien og Danmark har slået alarm. Franske slagteriarbejdere oppebærer en mindsteløn på 8,86 euro (66,45 kr.) i timen, og her er fabrikskontrakter ilde set. Den franske kødindustri har derfor grundlagt en forening mod social dumping og opfordret EU til at tvinge Tyskland til at indføre en mindsteløn.

»Men hidtil har den tyske regering afvist kravet,« siger Maiweg, »for det er jo ikke kun inden for kødindustrien, at denne sociale dumping foregår. Det sker også i andre brancher. Og det er med til at gøre Tyskland til en førende eksportnation.«

I lyset af den forestående åbning af det tyske arbejdsmarked for arbejdskraft fra de nye EU-lande i maj 2011 kræver de tyske fagforeninger, at der både indføres ”samme løn for samme arbejde” og en mindsteløn fastsat pr. lov.

Løn-dumping er ikke blot et fænomen, der begrænser sig til private firmaer. Også en statsvirksomhed som Deutsche Bahn kender til fænomenet.

I januar i år forelagde to journalister fra tv-stationen ZDF en såkaldt ”Sortbog”, der dokumenterede, hvordan Deutsche Bahn havde anvendt arbejdere fra Østeuropa, som i månedsvis havde haft arbejdsdage på op til 11 timer og lavet sporarbejde til en løn på mellem 11 kr. og 50 kr. i timen.

Deutsche Bahn indrømmede at have brugt billig arbejdskraft fra Østeuropa til at rydde sporene for sne under den hårde vinter sidste år. Det var sket ved at lave en kontrakt med en underentreprenør, som igen havde entreret med en underentreprenør. Dette firma havde hverken holdt sig til sikkerhedsbestemmelserne eller de mindstelønninger, der gælder for forskellige brancher.

Da de ulovlige forhold blev kendt, blev kontrakten omgående opsagt, forsikrede Deutsche Bahn.

»Overholdelse af arbejdsretslige forhold og sikkerhedsforskrifter er en del af vore kontrakter med underentreprenører,« understregede DB's tekniske direktør, Volker Kefer.

»Hvis en virksomhed, som vi laver kontrakt med, overtræder reglerne, bliver kontrakten omgående ophævet og virksomheden anmeldt,« forsikrede direktøren...

BRANCHENYT
Læs også