Gældsproblemer gav obligationer kursfremgang

Det danske obligationsmarked lukkede tirsdag med kursfremgang, da investorerne spekulerede i, at gældsproblemerne i Irland vil brede sig til Portugal og Spanien.

Det øgede efterspørgslen efter de fastforrentede papirer. Rentespændet på de såkaldte credit default swaps for henholdsvis Spanien, Italien og Portugal blev alle handlet i rekordniveau tirsdag. Tirsdag eftermiddag bød på et par overraskende stærke nøgletal fra USA ved forbrugertilliden og et regionalt erhvervstillidsbarometer.

Den toneangivende 10-årige danske statsobligation, 4 pct. 2019, lukkede tirsdag 0,39 point højere i kurs 109,13 med en effektiv rente på 2,82 pct.

Der kom tirsdag eftermiddag vigtige tal for den amerikanske økonomi ved forbrugertilliden fra Conference Board, som viste en stigning til 54,1 i november sammenlignet med nedreviderede 49,9 i oktober. Analytikerne havde ventet en mindre fremgang til 53,0 i november. Der var tale om det højeste niveau for forbrugertilliden i fem måneder.

Overraskende fremgang

..

BRANCHENYT
Læs også