Det globale tankesæt

Danske virksomheder må revurdere den klassiske imperialistiske opfattelse om, at vi er ”dygtigere” og derfor blot skal være leverandører af ny viden og nye løsninger.

Søger man på ”global” på Google fås 600.000.000 resultater (på 0,06 sekunder). Det er med andre ord et fænomen, som har stor opmærksomhed i en søgemaskine. Men ikke kun der, for det er også særdeles relevant i vores hverdag. For globaliseringen udfordrer os konstant.

Når talen falder på globalisering, tænker mange straks på, hvordan vi som nation kan klare os ude i verden fremover.

Er Danmark som nation tilstrækkelig konkurrencedygtig? Har vi de kompetencer, der skal til, for at vi kan klare os på den lange bane, og er vi tilstrækkelig innovative?

I en periode bildte vi os nærmest ind, at vi kunne outsource den klassiske produktion og så leve af det, som vi er bedst til, nemlig videnproduktion.

Desværre har mange måttet erkende, at vores selvforståelse på dette felt har fået et alvorligt knæk. For det viser sig nemlig, at lande i f.eks. Asien faktisk er rigtig godt med, når det drejer sig om kompetenceudvikling, videnproduktion og innovation.

Det fokus der er på uddannelse, overraskede f.eks. en gruppe gymnasierektorer, der for nylig besøgte Kina. Det kom bl.a. til udtryk i en avisartikel under overskriften »Hvad skal vi så leve af?« For de danske gymnasierektorer var nærmest chokerede over deres møde med arbejdsomme, fokuserede og koncentrerede kinesiske skoleelever, hvis arbejdsdag gik fra 05.30 til 22.00.

Noget tilsvarende gav statsminister Lars Løkke Rasmussen også udtryk for efter sit besøg i Korea i foråret 2010, idet han fremhævede, at koreanerne var langt fremme teknologisk set.

Pointen er derfor, at vi nok skal revidere den opfattelse, vi har af os selv, og hvilket stade mange andre lande befinder sig på. Og det ganske hurtigt, hvis vi ikke skal køres agterud. Med andre ord skal vi revurdere den klassiske imperialistiske opfattelse om, at vi er ”dygtigere”, og derfor blot skal være leverandører af ny viden og løsninger til f.eks. udviklingsøkonomierne.

Globalisering er derfor ikke alene et spørgsmål om kultur, og hvordan vi skal møde de fremmede. Det er i høj grad et mindset i form af, hvordan vi realistisk ser på verden og de muligheder og trusler, dette indebærer.

Men globalisering finder ikke kun sted i udlandet. Mange danske arbejdspladser omfatter i dag personer med et andet pas end det danske. Men spørgsmålet er også her, om danskere er tilstrækkelig globale i deres tænkning.

F.eks. viste
en undersøgelse for nylig det clash, der kan opstå, når danske arbejdstagere og deres udenlandske kolleger har forskellige opfattelser af arbejdslivet. F.eks. hersker der en række forskellige opfattelser af arbejds-fritidsbalancen knyttet til forskellige nationaliteter.

Hvor der måske eksisterer demokratisk ledelse på en dansk arbejdsplads samt en bevidsthed om balancen mellem job og fritid, adskiller denne sig fra andre nationaliteters opfattelse. F.eks. har mange udlændinge en opfattelse af, at deadlines i arbejdslivet går forud for familietræf, og at danskeres arbejdspladsrytmik går ud på, at kl.16.00 siges der farvel, og så ses man igen næste dag.

Håndteres disse forskelligheder ikke, kan det resultere i mindre effektivitet, samt at folk med en anden etnicitet forsvinder. Dette betyder, at hvis vi ikke formår at integrere ikke-danskere på danske arbejdspladser, er der en risiko for, at vi mister konkurrencekraft.

Det globale mindset er derfor en størrelse, som er vigtig ude såvel som hjemme. Og det gælder om at få ajourført dets bestanddele hurtigst muligt, hvis vi vil være med på den globale scene i fremtiden.

Vi har derfor behov for en dansk version Global 2.0.

BRANCHENYT
Læs også