Valuta: Marginale renteudsving

De amerikanske nøgletal overraskede tirsdag positivt med en stærk udvikling i forbrugertilliden. Yderligere blev den positive trend understøttet af endnu en positiv overraskelse fra de regionale erhvervstillidsbarometre, denne gang fra barometeret fra Chicago. Nervøsiteten vedrørende den europæiske gældskrise lurede fortsat i markedet, hvilket blev afspejlet i store renteudsving hos PIIGS-landene.

Den 10-årige amerikanske statsobligationsrente lukkede tirsdag marginalt lavere med en effektiv rente på 2,81 pct. mod mandagens lukkeniveau på 2,82 pct. Den 2-årige amerikanske obligationsrente faldt til 0,47 pct.

Der kom tirsdag eftermiddag tal for den amerikanske økonomi. Forbrugertilliden fra Conference Board viste en kraftigt stigning til 54,1 i november sammenlignet med nedreviderede 49,9 i oktober. Analytikerne havde ventet en mindre fremgang til 53,0 i november. Der var tale om det højeste niveau for forbrugertilliden i fem måneder...

BRANCHENYT
Læs også