Mærsk Olie & Gas har gennemført købet af en 70 pct. ejerandel af en olielicens i Norskehavet. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Købsaftalen er gennemført i samarbejde med Faroe Petroleum, og den medfører, at Mærsk Olie & Gas overtager operatørskabet af de kommende boringer i feltet.
Med aftalen har det danske selskab samtidig forpligtet sig på at gennemføre en olieboring sydøst for Smørbukk-produktionsfeltet i 2011...