Hallo, telebranchen har altså et problem

Her er de vigtigste opgaver for telebranchens nye samlende figur, hvis man spørger to af Danmarks førende teleanalytikere.

I dag overtager Jakob Willer direktørstolen i brancheforeningen under Dansk Industri, Telekommunikations-industrien, efter Ib Tolstrup, der indtager rollen som pensionist.

Den nye mand i toppen for en af landets vigtigste interesseorganisationer skal markere teleindustrien stærkere i det politiske landskab end sin forgænger, hedder det i udmeldingen fra teleindustrien selv.

Og det er der i høj grad også brug for, lyder det fra landets førende teleanalytikere. Teleindustrien har nemlig ikke brilleret ved at være særlig synlig i mange, mange år i Danmark, mener Torben Rune fra Netplan.

"Teleindustrien er nødt til at påvirke det politiske system til at forstå vigtigheden af telesektoren. Politikerne skal forstå, at den ikke blot er en frit svævende virksomhedsstruktur, der er underlagt markedskræfternes frie spil. Det er telesektoren slet, slet ikke."

Telesektoren står for Danmarks digitale infrastruktur, og den rolle kan man ikke overdrive betydningen af, mener Torben Rune.

"Samfundet går i stå, når den digitale infrastruktur går i stykker. Når kloakken ikke virker, graver man spanden ned i marken. Men det hele stopper med det samme, når bredbåndsforbindelsen ikke virker. Folk går hjem fra kontoret, de kan intet lave. Og konsekvenserne bliver hele tiden større, for vi får mere og mere it alle steder. Du kan ikke reparere biler eller fremstille slik uden bredbånd," siger han.

Politikerne har ganske enkelt ikke erkendt, hvor vigtig den infrastruktur er.

"Beslutninger på teleområdet har en voldsom samfundsmæssig betydning. Meget mere, end en motorvej i Jylland eller gravningen af en kloak. Men teleindustrien har ikke formået at synliggøre sin egen betydning."

Slut med zigzag-kurs

..

BRANCHENYT
Læs også