TV 2 taber på mislykket programstrategi

Mediebureauer kritiserer TV 2’s programplanlægning. Der mangler en rød en tråd, lyder det.

GREGERS TYCHO

Flere af TV 2’s programsatsninger har slået fejl de senere år. Hverken 'Varm på is' eller 'De fede trin' slog igennem hos seerne, og senest måtte 'Helvedes Køkken' se sig udkonkurreret af de populære Price-brødre på DR 1. Hos mediebureauerne efterlyser en klarere profil for kanalen, skriver Børsen.

”Der mangler en rød tråd i det mere primære timeslot fra klokken 20 til 22. Programmerne har ikke været de fyrtårne, de burde være, og det har smittet af på andre dele af fladen,” siger trading director i mediebureauet OMD.

Han mener, at ansvaret for den fejlslåede programstrategi skal placeres hos programcheferne Keld Reineke og Palle Strøm.

Palle Strøm indrømmer, at programmet 'Helvedes Køkken' skuffede, men understreger, at programmet var et forsøg på at tiltrække de unge seere, der blandt andet følger med i TV 3-succesen ”Paradise Hotel”.

I alt har TV 2 mistet en fjerdedel af seerne i løbet af de sidste fem år.

BRANCHENYT
Læs også