Opgør med tvungne pensioner

Politisk pres for at ophæve stavnsbinding af pensionsopsparing.Det danske system er måske i strid med EU.

Det skal være slut med at tvinge folk ind i en bestemt pensionskasse.

Er man utilfreds med afkastet, skal det være muligt at tage sin opsparing under armen og finde en anden forvalter. Det mener eksperter, og regeringspartierne bakker op om mere frihed for pensionsopsparerne.

»Man skal ikke finde sig i, at ens penge bliver investeret for dårligt, og at man er tvunget ind i et system,« siger Carina Christensen, erhvervsordfører for De Konservative.

2,5 mio. danskere er gennem deres overenskomst stavnsbundet til en bestemt pensionskasse. Selv om afkastet år efter år er dårligt, har de ikke andet valg end at blive. Det bør ændres, mener Jørgen Svendsen, som er uvildig pensionsekspert og forsikringsaktuar.

»Mange af selskaberne er for dårlige til at skabe afkast, så hvis ikke kunderne har lyst til at blive der, skal de have lov til at flytte,« siger han.

Den danske EU-parlamentariker Jens Rohde (V) har netop bedt EU-kommissionen tage stilling til, om det danske pensionssystem er lovligt. Selv mener han, at der mangler gennemsigtighed og konkurrence.

»Pensionen er en del af folks løn, og det må være en ret for den enkelte at flytte et andet sted hen, hvis man er utilfreds,« siger han.

Pensam skraber bunden

..

BRANCHENYT
Læs også