Den med hunden...

Ambitioner: Netto taber i år fart med butiksåbninger i Tyskland. Men ambitionerne skrues i vejret.

Slesvig-Holsten

Det er en kanon placering. Det er bare her, det sker.«

Nettos direktør, Claus Juel-Jensen, skuer ud over en tom, tilsneet grund i den slesvig-holstenske landsby Wahlstedt.

Det er en formiddag først i december. Bilerne er begravet i sne, og ingen af Wahlstedts 9.400 indbyggere er synlige i gadebilledet.

Det dulmer ikke Claus Juel-Jensens begejstring.

Han peger over mod Wahlstedts rådhus på den anden side af gaden, der ligger med mørke, søvnige vinduer. Han peger over mod rundkørslen ved siden af, der trænger til en omgang snerydning.

Og så nikker han over mod to boligblokke i baggrunden.

Tre stærke trækplastre til en fremtidig Netto-butik i Wahlstedt, lader det sig forstå.

Det bliver ikke meget bedre, og de er her da også alle sammen allerede. Discountrivalen Aldi ligger side om side med supermarkedet Edeka. Discountkæden Lidl har fundet vej. Supermarkedet Rewe ligeså.

Nå ja, og så den anden Netto-kæde. Den, de kalder den røde Netto. Mere om den senere.

Det er ikke første gang, at Claus Juel-Jensen står på den tomme grund i Wahlstedt. Første gang, han stod her, var i 2006, men dengang ville arvingerne til grunden alligevel ikke sælge. Bystyret var heller ikke meget for at få endnu en discountkæde til byen.

Nu fire år efter er der ved at ske en opblødning.

Konklusionen?

»Kanonprojekt. Det er den bedste by, den her. Men grunden er for lille. Vi skal bruge 800 kvm. ekstra til parkering,« siger Claus JuelJensen og kigger over mod nogle parcelhushaver i nærheden.

Dermed sender han projektudvikleren tilbage til forhandlingsbordet. Med arvingerne. Med bystyret. Med de tyske vejmyndigheder. Og nu også med to-tre private parcelhusejere.

Bilen kører videre til den næste mulige butiksplacering i Slesvig-Holsten.

Skuffende vækst

..

BRANCHENYT
Læs også