Vestas: Usikkerhed stadig stor efter tilskudsforlængelse

Usikkerheden omkring Vestas-aktien er stadig stor, selvom aktien fredag steg med 7 pct., efter nyheden om at en tilskudsordning til vindindustrien er blevet en del af forhandlingerne om skattelettelser i USA. Det skriver Nordea Markets i en kommentar.

Foto: Vestas

- Nordea Markets vurderer, at selskabet er meget forsigtigt med hensyn til fremtiden og konservative i de afgivne estimatforventninger til 2011. Det vil tage nogle kvartaler, før tilliden er bygget op igen, og indtil da er det vigtigt, at nyhedsstrømmen bliver forbedret blandt andet gennem nye ordrer og forlængelsen af tilskudsordningen, skriver banken.

Tilskuddet til alternativ energi er nu en del af den pakke på op til 800 mia. dollar, som forlænger de skattelettelser, der blev implementeret under den tidligere præsident George Bush. Men pakken mangler stadig at blive godkendt i både Repræsentanternes Hus og Senatet, og derfor er intet sikkert endnu...

BRANCHENYT
Læs også