Obligationer: Kursfald grundet øget risikoappetit

Det danske obligationsmarked lukkede mandag i negativt terræn. Investorerne øgede risikoappetitten grundet en udebleven kinesisk rentestigning i weekenden. Mandagen bød ikke på nogen større makroøkonomiske offentliggørelser, hvorfor en del af opmærksomheden var rettet mod spekulationerne forud for tirsdagens rentemøde hos den amerikanske centralbank.

Den toneangivende ti-årige danske statsobligation lukkede mandag 0,39 point lavere i kurs 106,74 med en effektiv rente på 3,11 pct.

- Den globale vækst har vist sig at være overraskende stærk, og væksten vil formentlig blot bygge videre på de nuværende niveauer. Øgede forventninger om stramninger af pengepolitikken og inflationspres er med til at understøtte de stigende renter, sagde obligationsstrateg Gavin Stacey hos Barclays Capital til Bloomberg News...

BRANCHENYT
Læs også