Analytiker: Schweizer-firma røg til lavpris

TDCs salg af sit schweiziske datterselskab er sket meget sent, vurderer en analytiker.

Foto: Jørgen True

Den danske telegigant TDC har efter flere mislykkede forsøg endelig formået at sælge sit schweiziske mobilselskab Sunrise for godt 18 milliarder kroner til den britiske kapitalfond CVC.

Den schweiziske teleforretning blev i 2000 købt som to forskellige selskaber, Diax og Sunrise, for omkring 25 milliarder kroner i nutidige priser - mens TDC senere  sugede de resterende schweiziske aktier op for godt ni milliarder kroner ligeledes omregnet til nutidige priser.  

Og teleanalytiker Torben Rune fra Netplan mener umiddelbart, at salgsprisen på 18 milliarder kroner er lav i forhold til Sunrises godt og vel tre millioner abonnenter, som man normalt vurderer en salgspris ud fra.

"Der har jo op til salget været spekuleret meget i, om det overhovedet var muligt at finde en interesseret køber af Sunrise. Og handlen virker som den bedst mulige løsning på nuværende tidspunkt, fordi TDC har jo længe været i gang med salget," siger Torben Rune.

Han forklarer samtidig, at det kan være svært at sammenligne forskellige handler mellem forskellige lande, hvor der hersker forskellige markedssituationer.

Tidligere har TDC måttet vinke farvel til et oplagt salg af schweizer-forretningen, men salget blev underkendt af de schweiziske konkurrencemyndigheder.

Har misset stordriftsfordele

..

BRANCHENYT
Læs også