Hurd i rollen som Oracle-chef: Vi er bare bedst

"Ingen er bedre positionerede" til vækst end Oracle, siger tidligere HP-boss, Mark Hurd, under et telefonmøde.

Mark Hurd. Foto: AP/Paul Sakuma PAUL SAKUMA

Computerworld News Service: Den tidligere topchef for Hewlett-Packard, Mark Hurd, gjorde inden weekenden sin første offentlige optræden, siden han tog jobbet som co-president for Oracle, som, han hævder, er kørt i stilling til stor vækst.

"Vækstmulighederne med stærkt optimerede, velkonstruerede systemer er kun lige begyndt ... og ingen er bedre positionerede end Oracle," siger Hurd under et telefonmøde angående Oracles resultat i første regnskabskvartal. Hurd leder salg, marketing og support hos Oracle.

Han forlod HP i sidste måned efter en skandale, der involverede hans forhold til en konsulent og påstået forfalskning af udgiftsbilag.

HP har siden sagsøgt Hurd med argumentet, at han ikke vil være i stand til at varetage sit job hos Oracle uden at krænke fortrolighedserklæringen i forbindelse med hans fratrædelse fra HP.

Oracles koncernchef, Larry Ellison, har kaldt sagsanlægget for "hævngerrigt" og sagt, at det bringer de to virksomheders langvarige partnerskab i fare.

Hurd, som er blevet kritiseret af ingen ringere end IBM's koncernchef, Sam Palmisano, for at skære ned på forskning og udvikling hos HP, henviser nu til Oracles "enorme" budget til forskning og udvikling som et hovedaktiv.

Noget at bygge på

..

BRANCHENYT
Læs også