Oracle stopper dataskyen ned i én stor kasse

Oracle fortsætter med at pumpe færdigkonfigurerede powermaskiner ud til kunderne. Nu er selskabet klar med en færdigsyet cloud-løsning i én maskine.

Paul Sakuma

Man har et standpunkt, til man tager et nyt.

Sådan sagde den forhenværende danske socialdemokratiske statsminister Jens Otto-Krag, og det kan verdens sjetterigeste mand, Oracle-stifter og -direktør Larry Ellison åbenbart tilslutte sig.

For Oracle-bossen har i adskillige år hånet begrebet cloud computing som en genindpakket version af internettet, der blot skulle sælges som gammel vin på nye flasker.

"Er cloud-computing noget gammelt og en rebranding af internettet, eller er det reelt nyt og innovativt," spurgte Larry Ellison retorisk i sin åbningstale på Oracle-konferencen Open World 2010, der bliver afholdt i San Francisco i denne uge.

Og den rapkæftede Oracle-chef, der har siddet ved roret i selskabet siden stiftelsen i 1977, havde naturligvis selv et svar klar ud fra en komparativ analyse af to virksomheder, der har en meget forskellig tilgang til markedet, selv om de begge kalder sig cloud-selskaber.

"Salesforce.com har været på banen i 10 år og der er ikke meget nyt over det forretningskoncept med leje af applikationer over nettet. Men Amazon derimod har indbygget elasticitet og skalerbarhed ind i deres infrastruktur, og det kalder jeg nytænkning," gjaldede Larry Ellison, inden han præsenterede Oracles eget bud på cloud-løsning ud fra selskabets relativt nye cloud-strategi med interne skyer.

Skyen i én maskine

..

BRANCHENYT
Læs også