Mere offensiv vækstpolitik, tak!

De 10 mia. kr. i Iværksætterpakken er den medicin, små og mellemstore virksomheder behøver for at komme ud af krisen. Men der er brug for endnu mere politisk goodwill.

Regeringen og forligspartierne tog først på vinteren et både vigtigt og mærkbart skridt, når det gælder om at styrke markedet for ny kapital til Danmarks små og mellemstore virksomheder, SMV'erne.

De 10 mia. kroner, der er tale om i Iværksætterpakken, er ikke pebernødder, men netop den medicin, der skal til for at hjælpe mange af de kapitalhungrende virksomheder. Især mange SMV'er har siden finanskrisens begyndelse mærket, at det er blevet væsentligt sværere at låne i banken.

I Håndværksrådet er vi derfor meget optaget af, at der bliver taget hånd om SMV'ernes vanskelige finansieringsvilkår, og det er præcis, hvad regeringen gør med den nye pakke.

Men iværksætterpakken gør det ikke alene.Desværre viser alle erfaringer med finansieringsordninger, fx det udmærkede finansieringsinstrument, Vækstkaution, at det ikke er nok at stille en økonomisk ramme til rådighed fra offentlig side.

Der skal mere til, hvis iværksætterpakken skal få den tilsigtede effekt, så pengene kommer frem til underskoven af små og mellemstore virksomheder.

Derfor skal mulighederne markedsføres af både myndigheder, erhvervsorganisationer og især af bankerne. Uden en aktiv markedsføring risikerer man nemlig, at pengene kommer til at samle støv, hvormed erhvervslivets krise bliver forværret efter et annus horribilis, hvor man næsten ikke har fantasi til at forestille sig, at det kan blive værre.

Men man kan jo spørge sig selv, hvorfor en iværksætterpakke er nødvendig? Krisen, der jo startede som en finansieringskrise, har naturligvis en stor del af skylden for, at det ikke just er blevet lettere at være iværksætter i Danmark.

Men det er en kendt sag, at finansiering allerede inden krisen var en kolossal udfordring for danske iværksættere, og selv under den buldrende højkonjunktur havde iværksættere ganske svært ved at hente risikovillig kapital.

Når en bank eller andre finansieringsinstitutioner i dag vurderer, om de vil risikere at låne penge ud til en iværksætter, ser de naturligvis iværksætterens projekt i en større sammenhæng.

De vurderer som en helt naturlig ting, om markedet er parat til iværksætterens produkt. Da erhvervslivet i langt overvejende grad udgøres af små og mellemstore virksomheder, består langt de fleste iværksætteres marked derfor helt naturligt også af små og mellemstore virksomheder.

Pointen er selvfølgelig, at hvis regeringen og Folketinget vil give de danske iværksættere optimale vilkår, er de nødt til at sikre, at der både er finansiering til rådighed samt et sundt netværk af kunder, leverandører og samarbejdspartnere, der kan gribe iværksætteren og hjælpe ham eller hende videre.

Iværksætterpakken lander på et tørt sted, men som i alle andre sammenhænge er det også på dette punkt det lange, seje træk, der har størst effekt.

Det ændrer imidlertid ikke på, at det bestemt er prisværdigt, at forligspartierne har været lydhøre over for virksomheders kapitalbehov, selv om vi fra Håndværksrådets side godt kunne have ønsket os en hurtigere reaktionstid fra det politiske system.

Danmark har brug for alle de dygtige, hårdtarbejdende iværksættere, vi overhovedet kan fremelske, og da der er politisk enighed om, at SMV'erne skal trække den fremtidige vækst og beskæftigelse, ser vi fra Håndværksrådet naturligvis frem til nye vækstinitiativer i løbet af de kommende år.

En stille, men bestemt opfordring er i den forbindelse, at politikerne får taget fat om den offentlige sektor, hvor opgaver for op imod 400 mia. kr., kan udføres bedre og billigere af private leverandører.

Men midt i glæden over forligspartiernes ”julegave” er vi også nødt til at minde om, at de positive effekter af iværksætterpakken kun bliver langtidsholdbare, hvis politikerne i øvrigt sikrer virksomhederne rimelige og gunstigere rammevilkår i Danmark.

Erhvervspakker, renoveringspuljer, vækstkautionsordninger kan nemlig ikke kompensere for en ofte uigennemtænkt og usammenhængende erhvervspolitik.

De positive tiltag må derfor ikke blive et alibi for at undlade at tage fat, hvor skoen for alvor trykker for SMV'erne.

Her kan man i flæng nævne den nye affaldslov, multimediebeskatningen, nedskæringer i eksportstøtten og senest sænkelsen af reparationsgrænsen for skadede biler. Dertil kommer, at mængden af administrative byrder stadig volder store problemer i dagligdagen.

Der er lige nu politisk goodwill om SMV'erne. Fra Håndværksrådet har vi en stille bøn om, at den positive goodwill også bliver omsat til politisk handling til gavn for vækst og beskæftigelse.

BRANCHENYT
Læs også