Succesfonde løber stor risiko

Smalle nichefonde kan virke tillokkende, fordi de giver høje afkast på kort sigt. Men langsigtede vindere vil ofte være mindst lige så værdifulde for porteføljen.

Vindere og tabere på kort sigt er ofte smalle aktiefonde med fokus på et enkelt land, region eller branche.

Kendetegnede ved smalle fonde er at de ofte er mere risikofyldte end bredere fonde og altså påtager sig flere risici i deres stræben efter afkast.

Kortsigtede afkast kan til en vis grad give et fingerpeg om fondens karakteristika. Derimod fortæller korte afkast sjældent meget om dens langsigtede profil, selv om det for de fleste investorer bør have langt større indflydelse på investeringsbeslutningen.

Ikke desto mindre er det ofte kortsigtede afkast, som er den drivende kraft, når især private investorer træffer deres investeringsvalg. Konsekvensen af at jagte kortsigtede historiske afkast er ofte bristede forventninger i form af lavere afkast end hvad man havde regnet med.

På langt sigt er det i langt højere grad investeringsstrategien og teamet bag fondene, der er drivende kræfter bag resultaterne mere end, det er kortsigtede trends. Så hvordan ser billedet egentlig ud for de langsigtede vindere?

Vi har set nærmere på de aktivt forvaltede danske aktiefonde med mere end 15 års historie. Dem er der 56 af.

..

BRANCHENYT
Læs også