Danisco-salg kan give nye arbejdspladser

DuPonts tilbud om at købe Danisco kan blive startskuddet på et teknologieventyr med flere danske forskerarbejdspladser, mener en professor.

At dømme ud fra lignende overtagelser af videnstunge, danske virksomheder kan DuPonts opkøbstilbud være startskuddet til et dansk teknologieventyr med masser af nye, attraktive arbejdspladser inden for forskning og udvikling.

Det kommer dog an på, om DuPont er i stand til at proppe Daniscos teknologi ind i sine eksisterende aktiviteter, og at DuPont ikke med tiden glemmer sine danske aktiviteter, fordi de er langt fra hovedkvarteret i den amerikanske stat Delaware.

Det siger Torben Pedersen, professor i global strategi på Copenhagen Business School (CBS).

»I de fleste tilfælde er den slags overtagelser en positiv historie,« siger Torben Pedersen.

»Der er ingen koncerner, der bruger så mange milliarder for sjov.«

..

BRANCHENYT
Læs også