Danske Bank i offensiven

Den nye stærke mand i Danske Bank Danmark er klar med sin første organisationsændring med 75 nyansættelser.

Danske Bank skal være bedre til at rådgive kunderne samlet om både bank- og realkreditlån. Derfor lægger banken nu de to kreditafdelinger i Realkredit Danmark og Danske Bank sammen.

Det er et af de første træk, som den nye topdirektør for Danske Bank Danmark, Tonny Thierry Andersen, gennemfører for at dæmme op for det tab af markedsandele på den danske forretning, som er blevet stadig mere synligt efter finanskrisen.

»Når vi har som målsætning at forstå kunderne bedre og blive mere kundevendte, har jeg kigget på, hvor der er barrierer og klumper i strømmen. Jeg er sikker på, at kunderne nu vil opleve en mere sammenhængende dialog med os som finansiel partner,« forklarer Tonny Thierry Andersen, der i september overtog jobbet som direktør for Danske Bank Danmark og bestyrelsesformand for Realkredit Danmark (RD).

At sammenlægningen skal ses som et offensivt træk, bekræftes af, at Danske Bank regner med at styrke kreditorganisationen med 75 medarbejdere. De skal forbedre salgsindsatsen, så den vigtige realkreditfinansiering bliver en tættere bestanddel af mødet med kunderne.

..

BRANCHENYT
Læs også