Skærpet kamp om bio-markedet

Novozymes er en suveræn markedsleder på salg af enzymer til den ekspansive amerikanske ethanol-industri. Den position udfordres nu af giganten DuPonts overtagelse af Danisco. Analytikere venter, at Novozymes vil modstå angrebet.

DuPonts forventede køb af Danisco vil næppe ændre afgørende på magtbalancen mellem de to danske enzymgiganter Danisco og Novozymes.

De to selskaber er i særklasse verdens største leverandører af enzymer til blandt andet den hastigt voksende bioethanol-industri.

Novozymes har længe været en klar nummer et med en markedsandel på omkring 50 pct., mens Danisco har været en lige så klar nummer to med omkring en fjerdedel af markedet.

Det er indlysende, at DuPonts forventede overtagelse vil gøre det økonomisk muligt at pumpe flere penge i produktudviklingen i Danisco. Det er imidlertid tvivlsomt, om Danisco dermed vil vokse til at udgøre en større trussel for Novozymes.

»Det er klart, at Novozymes nu får en stærk konkurrent med store ressourcer til produktudvikling. Omvendt kan DuPonts overtagelse af Danisco også skabe nye muligheder for Novozymes,« vurderer senior aktieanalytiker Jens Houe Thomsen, Jyske Bank.

To modeller

..

BRANCHENYT
Læs også