Mere trafik på skinnerne

Transportministeren udfordrer DSB med plan om flere og billigere tog samt øget konkurrence. Modstandere mener, at planen underminerer DSB's økonomi, og at der allerede er for stor trængsel på de nuværende skinner.

Efterløn bliver jo uden tvivl et stort tema i den kommende valgkamp. Alt tyder dog på, at togdrift også kan blive et varmt emne for politiske diskussioner. Både før og efter valget til Folketinget.

Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) fortsætter nemlig en offensiv over for statens egen togkoncern DSB. Ministeren har for kort tid siden konkretiseret sine planer om, at DSB meget hurtigt skal udsættes for øget konkurrence på de lukrative togstrækninger, der sikrer selskabet indtjening.

Allerede i begyndelsen af december fastslog ministeren og VK-regeringen i et oplæg til det såkaldte Vækstforum, at netop togdrift indgår i en konkurrenceplan for dansk vækst. Flere togselskaber skal dyste om passagererne på hovedstrækningen mellem Aalborg og København.

Argumentet lød da, at der er behov for udvikling af jernbanen, så den fortsatte vækst i passagertallet kan håndteres uden øget tilskud fra staten. Derfor skal der findes en konkret model for direkte konkurrence på den landsdækkende trafik, som statsejede DSB har kontrakt med staten om frem til 2014.

Omkring årsskiftet fastslog ministeren, at han agter at gennemføre en snarlig auktion - måske allerede i 2011 - over retten til den banekapacitet, som DSB benytter i dag. Hans Chr. Schmidt påpeger, at modellen både kan afprøve, om en forretningsorienteret jernbaneoperatør kan få mere ud af markedet for hurtige tog mellem København og Århus end DSB og samtidig skabe direkte konkurrence.

Ministeren fastslår samtidig, at DSB fortsat skal varetage de offentlige forpligtigelser med intercity- og regionaltrafik - men også have fuld frihed til at konkurrere med nye operatører.

I dag er den manglende konkurrence på jernbaneområdet bl.a. hæmmet af begrænset kapacitet på skinnerne. Samtidig er mange danske strækninger - på linje med situationen i andre lande - underskudsgivende, så der er behov for offentligt tilskud til driften.

I efteråret 2008 præsenterede daværende transportminister Lars Barfoed (K) et debatoplæg om fremtidens jernbane, som indeholdt netop mål om øget konkurrence. Men meldingen fra den ansvarlige minister var da, at konkurrencen nok først bliver alvor om 10 år, når det nye årtis milliardinvesteringer i jernbanenettet er gennemført. Og dermed var der lagt op til, at i hvert fald hovedstrækningerne stadig lå hos DSB indtil da.

DSB ønsker ikke at kommentere den nye plan fra ejeren, transportministeren. Men i forbindelse med Vækstforum-planen inden jul sagde adm. direktør Søren Eriksen, at DSB er klar til øget konkurrence - også i den landsdækkende trafik, som ellers er den givtige del af den danske forretning.

Der er ingen tvivl om, at de nye ministertanker har skabt stor opmærksomhed i DSB's hovedsæde i Sølvgade i København. Planen, der jo kan blive et angreb på DSB's danske forretning, kommer, efter at statens selskab gennem nogle år har arbejdet hårdt for at vende udviklingen og skabe en mere kommerciel virksomhed gennem strategiplanen ”Sporskifte 2010”. Det har bl.a. ført til store sparerunder med afskedigelser, ligesom der er igangsat en række aktiviteter over for kunderne.

Tidligere i 2010 har der flere gange faktisk i forvejen været et yderst anstrengt forhold mellem netop transportminister Hans Chr. Schmidt og DSB-ledelsen. I november blev DSB uventet og pludseligt del af forhandlingerne om finansloven for 2011. VK-regeringen vedtog - uden at DSB var orienteret - at skære 300 mio. kr. ned i den kontraktbetaling, som selskabet får for at køre danske togstrækninger. Netop de kontrakter er ellers lagt fast i en 10 års aftale, som strækker sig over perioden 2005-14.

Tidligere på efteråret havde Hans Chr. Schmidt, der på vegne af staten varetager rollen som ejer af DSB, også markeret sig over togselskabet. I september lukkede han således kontant et nyoprettet mobilselskab, DSB Talk. Det skete kun tre dage, efter at togkoncernen havde lanceret tiltaget som led i ledelsens planer om et kunde-loyalitetsprogram.

Mens ledelsen i DSB ikke ønsker at indgå i en offentlig polemik om ministerens beslutninger, er holdningen mere kontant hos de ansattes fagforening. Formand Ulrich Salmonsen i Dansk Jernbaneforbund hæfter sig i en kommentar ved, at DSB faktisk er tiltænkt en rolle som en selvstændig offentlig virksomhed med egen bestyrelse og en ambition om at agere i konkurrence på markedsvilkår.

Også partier i oppositionen er kritiske over for ministerens konkurrenceplan. Socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke, har fastslået, at den tages af bordet efter et folketingsvalg, hvis S-SF får regeringsmagten. Partierne frygter bl.a. de økonomiske konsekvenser for DSB og trængslen, som allerede er på de nuværende skinner.

Der er i dag allerede en vis konkurrence til DSB mellem Odense og København, hvor svenske SJ dog kun kører med et par daglige afgange. Arriva, der to gange har vundet udbuddet af togdriften i Midt- og Vestjylland, har også tidligere haft planer om at tage konkurrencen op med DSB på hovedstrækningerne - uden at få dem realiseret.

Nu fastslår selskabet, der i fjor blev overtaget af Deutsche Bahn, at det står klar til at komme ind i den landsdækkende togdrift gennem en ny auktionsrunde. Også andre udenlandske selskaber kan byde sig til - bl.a. er britiske Virgin angiveligt opmærksom på de danske muligheder.

Dermed kan auktionsrunden, hvis ministeren får den gennemført, varsle nye tider på de danske skinner. Også for DSB som transportminister Hans Chr. Schmidt faktisk i fjor luftede planer om at privatisere. Hvorvidt snarlig øget konkurrence på skinnerne så reducerer DSB's værdi - og dermed salgspris - eller ej, må tiden vise.

BRANCHENYT
Læs også