Handel løste færøsk drama

Finansiel Stabilitet har foreløbig måttet opgive at sælge rub og stuv af den kuldsejlede Eik Banki. 70 pct. af pengeinstituttet er solgt.

»Vi har ingen hastværk. Jeg tror, at vores aktier i Eik Banki nu bliver mere værd.«

Det fastslog en tilfreds direktør for det statslige affaldsselskab for kuldsejlede pengeinstitutter, Finansiel Stabilitet, Henrik Bjerre-Nielsen, efter at han i går med et pennestrøg havde afsluttet flere dages dramatik om fremtiden for Færøernes største bank.

Efter intense forhandlinger købte det færøske pensionsselskab Tryggingarfelagið Føroyar via selskabet TF Holding i en indviklet handel 70 pct. af Eik Banki for 450 mio. kr.

Dertil kommer en såkaldt købesumsregulering, som selskabet skal betale Finansiel Stabilitet, hvis aktierne bliver mere værd.

Uden denne købesumsregulering er banken nu værdisat til 900 mio. kr.

Den øvrige aktiekapital i Eik Banki er blevet omdannet til en særskilt aktieklasse.

På baggrund af denne værdiansættelse har den færøske Finansieringsfonden af 1992 fået tilbudt at købe en del af disse såkaldt præferenceaktier for 200 mio. kr.

Skraldespandsselskabet

..

BRANCHENYT
Læs også