Nyt rentesmæk til Spanien

Spanien skal nu betale mere end 4,5 pct. i rente for at låne penge i bare fem år.

Prisen blev høj, da Spanien torsdag hentede 3 mia. euro gennem salget af nye 5-årige statsobligationer.

Interessen fra de professionelle investorer var ganske stor, men på trods heraf endte den effektive rente i 4,542 pct. mod 3,576 pct. ved den seneste auktion over nye 5-årige statsobligationer den 4. november i fjor.

Der er således tale om en kraftig rentestigning, og i obligationsmarkedet steg den effektive rente på de 5-årige papirer yderligere til 4,63 pct. som en understregning af, at investorerne forlanger en stedse højere risikopræmie for at låne Spanien penge, hvilket øger usikkerheden om udviklingen i de kommende uger og måneder.

Renten på 5-årige spanske statsobligationer ligger nu 2,42 procentpoint over renten på de identiske tyske papirer, der er de toneangivende i euroland. I de første 10 år af euroens eksistens var den gennemsnitlige renteforskel mellem Spanien og Tyskland blot 0,15 procentpoint på de 5-årige statsobligationer.

Flere udsalg venter

..

BRANCHENYT
Læs også