De afrikanske løver

Vækst: Landet med verdens hurtigste vækst i dette årtusinde er - nej ikke Kina, men Angola. Og der er seks afrikanske løver på top 10-listen over verdens vækstøkonomier.

Jyllands-Posten kunne i mandags berette, at Carlsberg har fået øje på Afrika.

Det er Carlsberg ikke alene om.

Forleden konstaterede The Economist, at Afrika er en af verdens hurtigst voksende regioner.

Hvem skulle nu have troet det? Det er normalt ikke den slags nyheder, der kommer ud fra kontinentet, hvor NGO'ernes hjælpeprogrammer fylder mere i medielandskabet end bruttonationalprodukternes himmelflugt.

Det har heller ikke været nemt for Afrika - i den forstand, at man kan bruge begrebet som en entydig definition - at råbe op om vækst og stigende velstand i en verden fokuseret på Asiens supervækst, BRIC-landenes fremdrift, global finanskrise og irske og græske nedsmeltninger.

Men en undersøgelse foretaget af The Economist viser, at der er seks afrikanske lande på top 10-listen over de stærkeste vækstøkonomier i det netop afsluttede årti.

Det kan selvfølgelig indvendes, at det er lettere at præstere solide vækstrater fra et lavt stade end fra et højt, og at det i absolutte tal handler om nogle små økonomier.

Men tendensen er ikke til at tage fejl af og minder på mange måder om det boom, der skabte begrebet De Asiatiske Tigre i begyndelsen af 1980'erne.

Nu taler man om De Afrikanske Løver.

Det ville have krævet mere end almindeligt mod og fremsynethed, hvis man ved århundredeskiftet havde peget på Angola som et globalt vækst-lokomotiv. Men faktum er, at Angola topper den globale hitliste over årene 2000 til 2010 med en gennemsnitlig vækst på 11,1 pct. foran Kina med 10,5 - og nok lige så overraskende for de fleste - Myanmar med 10,3. Derefter følger i rækkefølge Nigeria, Etiopien, Kasakhstan, Chad, Mozambique, Cambodja og Rwanda.

Velkommen til et årti, hvor der er fuld fart på bruttonationalprodukterne helt andre steder, end vi har været vant til. Frem mod 2015 forventer OECD ydermere, at lande som Tanzania, Congo, Ghana og Zambia vil blande sig på top 10-listen, og at Afrika som helhed vil præstere en højere vækstrate end Asien. Kigger man endnu længere frem forventer Standard & Chartered Bank, at Afrikas økonomi vil vokse med gennemsnitligt 7 pct. årligt over de næste 20 år.

Målt i traditionel forstand fylder den afrikanske økonomi blot 2 pct. af den globale. Men de afrikanske økonomier vokser ikke kun hurtigere end de asiatiske. Målemetoderne bliver også bedre. Mange steder har man stadig ikke kvalificerede institutioner til at indsamle og behandle de informationer, der kan give et reelt billede af situation på gulvet.

The Economist nævner som eksempel, at Ghanas vækst for nylig blev opskrevet med 75 pct., efter at regeringen havde indført nye beregningsmetoder og føjet nye industrier såsom mobil-industrien til indekserne.

Hidtil har billedet været domineret af råvarer til eksport. Især eksporten til Kina af metaller og fødevarer har trukket væksten. Nu begynder andre sektorer at vokse at sig stærke på ryggen af den generelle flugt fra land til by og de elektroniske gennembrud. Ligesom i Asien skabes der nye bymæssige vækstcentre med grobund for små-industri, byggeri og handel baseret på lokalt forbrug og på, at folk får flere penge mellem hænderne.

I kampen for de livsvigtige råvarer har især de tre stærke østasiatiske økonomier, Japan, Kina og Sydkorea investeret hæmningsløst over hele kontinentet. Først og fremmest i råvare-sektoren og i udbygning og udvikling af infrastruktur. Men efterhånden også i industrien og andre sektorer. De stigende lønninger i Kina betyder, at mange kinesiske fabrikker i dag outsourcer til billig arbejdskraft i Afrika.

Slangen i paradiset er usikkerheden omkring råvarepriserne. I øjeblikket skovler alle lande syd for Sahara penge ind på det globale pris-boom.

Den boble kan hurtigt briste, som det er sket så mange gange før. Afrika er heller ikke overnight sluppet af med bagagen af problemer som borgerkrige, sygdom, korruption, manglende uddannelse, manglende infrastruktur og manglende kvalitet i den offentlige sektor.

Men udviklingen er ikke til at stoppe. Afrikas løver udfordrer nu Asiens tigre - og er i fuld gang med flytte fra den globale landsby til den globale storby.

BRANCHENYT
Læs også