Hacker-angreb spærrede regnskab i en uge

Et hidsigt password-angreb førte til, at Christiania Smedie ikke kunne se sit regnskab i en uge.

Foto: Bertrand Bechard

Det var et brute force attack på administrator-passwordet, der i en hel uge lukkede for adgangen til den VPS Windows Mini-løsning, som Christiania Smedie abonnerer på hos TDC Webmore.

Chef for TDC Webmore, Ole Widahl, forklarer, at de ofte udsættes for hacker-angreb, og at de ved problemer normalt bare kan genstarte en VPS. I tilfældet med cykelforretningen er hackerne ikke kommet ind, men de har haft så mange kræfter, at angrebet har trukket kontrolsoftwaren, som styrer den virtuelle server, ned. Systemet kunne ikke genstartes, uden at man var nødt til at genstarte en masse andre kunder.

Det er ikke noget, virksomheden har set før, og TDC Webmore, der er en afdeling under TDC Hosting, måtte have specialisthjælp for at få det til at køre igen.

"Der har været en Microsoft-specialist på fra TDC Hosting, og de har haft den eskaleret til Rusland, hvor der er eksperter i den software, vi styrer det med. Og de har løst det og fundet ud af, hvad der var galt," fortæller Ole Widahl.

Eksperterne vendte først tilbage til TDC Webmore i aftes.

Han forklarer, at regnskabsprogrammet ikke har kunnet trækkes ud af VPS'en, fordi det var et mindre system, hvor software og data hænger sammen. 

Beklager sagen

..

BRANCHENYT
Læs også