Minister advarer vindmølleindustrien

Klima- og energiminister Lykke Friis (V) advarer Vindmølleindustrien om, at det danske vindmølleeventyr ikke er en naturlov.

Den folkelige modstand mod vindmøller er helt til tops på den politiske dagsorden.

Klima- og energiminister Lykke Friis (V) har udråbt vindenergi til at være krumtappen i regeringens grønne energiplaner. Alligevel advarer hun nu vindmølleindustrien om, at det er nødvendigt at tage hensyn til modstanden mod flere vindmøller på land.

»Vindmøller kan kun bygges i samarbejde med og ikke i krig med naboer og kommuner,« siger Lykke Friis.

Udtalelsen faldt i går på Vindmølleindustriens årsdag.

Det er blot fem uger siden, at regeringen præsenterede sit 2050-energiudspil, som bl.a. lægger op til endnu mere vindkraft på land. Udspillet er imidlertid landet midt i en voksende modstand mod vindmøller på land.

Protesterende borgergrupper melder sig i en lind strøm ind i Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller. Den voksende modstand har allerede fået flere kommuner til at opgive planer om at tillade opsætning af store landmøller.

»Når kommunalpolitikerne ryster på hånden, er det udtryk for en folkelig modstand, der udgør et reelt problem,« siger Martin Lidegaard, formand for den grønne tænketank Concito.

Trods modstanden er der i vindmølleindustrien fortalere for, at regeringen skruer endnu mere op for vindmølleblusset. Om nødvendigt ved at gennemtrumfe vindmølleplanerne med planloven i hånden.

Højere ambitionsniveau

..

BRANCHENYT
Læs også