Essex og RD bag omstridt milliardhandel

Ejendomsselskabet Essex og kreditoren Realkredit Danmark (RD) har forsøgt at sælge ejendomme for over 1 mia. kr. til tidligere Capinordic-storaktionær Michael Henriksen. Flere af de øvrige kreditorer har blokeret for salget af flere af ejendommene.

Realkredit Danmark (RD) og en række af landets mindre banker er havnet i en bitter strid om ejendomme for over 1 mia. kr.

RD har nemlig tidligere på året forsøgt at sælge 14 ejendomme, som tidligere har været sat til salg for over 1 mia. kr. af den kriseramte ejendomskoncern Essex til den Farum-baserede vognmand Michael Henriksen. Men flere mindre banker, der har penge til gode i ejendommene, har spændt ben for en stor del af handlen.

Derfor er ejendomme for op imod en kvart milliard indtil videre faldet ud af handlen mellem Essex og Michael Henriksen, hvor det reelt er RD, der styrer slagets gang.

Det gælder eksempelvis en ejendom på Ringager i Brøndby, som af en uafhængig mægler er blevet vurderet til helt op imod 160 mio. kr., men som RD har forsøgt at sælge videre for blot 121 mio. kr., hvilket er 10 mio. kr. mindre, end RD selv har pant for.

Fra bankernes side mener man nemlig, at RD har solgt ejendommene alt for billigt, og derfor har en række banker heriblandt Sparekassen Lolland nu selv valgt at overtage flere af ejendommene.

»Når der bliver solgt ejendomme fra Essex har vi en mekanisme, hvor kreditorerne kan byde på en ejendom, hvis de mener, at de selv kan få mere ud af den. Sådan er det i ejendomsmarkedet, men vi forsøger at sikre, at der altid bliver solgt til markedspris,« siger formand i Essex Søren Møller Nielsen, der har en fortid i Danske Bank, der via RD er den største kreditor i Essex.

Velkomne til at overtage


..

Læs også