Pension holdes uden for skifte

En pensionsopsparing kan forlods tages ud af fællesboet inden skifte.

Jeg har en privattegnet kapitalpension, der p.t. skal udbetales, når jeg bliver 70 år, men dette kan, så vidt jeg ved, udskydes, til jeg fylder 75 år.

Jeg er gift. Min mand og jeg har ingen fælles børn, men hver af os har myndige børn af tidligere forhold.

Skal den ovennævnte kapitalpension tælles med, når boet gøres op, hvis min mand dør, før kapitalpensionen er udbetalt, og jeg da skal skifte med hans børn?

Jeg har ikke brug for pengene i øjeblikket og kan godt lade kapitalpensionen stå til mit 75 år, men er det en fordel for mig?



Den 69-årige

! Efter en revision af disse regler i 2006 er reglerne nu således, at den længstlevende ægtefælle ved skifte efter en ægtefælles død udtager egne pensionsrettigheder og lignende rettigheder forlods af fællesboet. Dette gælder alle typer af pensionsrettigheder uanset art - herunder udbetalingsvilkår (éngangs-, rate- eller løbende udbetaling m.v.), om pensionsopsparingen er obligatorisk eller frivillig, privat individuel eller en arbejdsmarkedspensionsordning, en tjenestemandspension, ATP-ordning, indekskontrakt m.v.

Reglen er begrundet i et ønske om at styrke den længstlevende ægtefælles retsstilling i forhold til eventuelle børn i ægteskabet.

Svaret på Deres første spørgsmål er altså, at Deres kapitalpension ikke skal tælles med ved fællesboopgørelsen, hvis Deres mand dør før udbetaling af kapitalpensionen, og Deres mands bo da skal skiftes.

Jeg vil her tilføje, at der endvidere gælder den regel, at den længstlevende ægtefælle forlods kan udtage beløb fra kapitalpensionsrettigheder eller fra lignende rettigheder samt supplerende engangsydelser, der allerede er udbetalt, i det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt.

Selv om Deres kapitalpension således måtte være kommet til udbetaling, før Deres mand afgår ved døden, kan De altså alligevel udtage pensionen forlods, men kun i det omfang pensionen ikke kan siges at være ”forbrugt” i lovens forstand. Det samme gælder for indtægter af pensionen og for det, der i juraen betegnes som ”surrogater” for pensionen, dvs. for aktiver, der træder i stedet for pensionen, eksempelvis en bil, som pensionisten har købt for pensionen.

Da lovforslaget til de ny regler blev behandlet i Folketinget, oplyste det daværende Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender, at det ikke er et krav, at pensionsudbetalinger, renter eller hvad der træder i stedet for disse beløb, er holdt adskilt fra længstlevendes øvrige formue. Et beløb kan eksempelvis ikke anses som forbrugt, fordi det er anvendt til at indfri en prioritet i en fast ejendom. Men ministeriet tilkendegav samtidig, at bevisbyrden for, at pensionsudbetalingerne m.v. ikke må anses som forbrugt, påhviler den længstlevende ægtefælle. Med mindre der er tale om køb af konkrete aktiver, f.eks. en fast ejendom, en bil o.lign., må det derfor anbefales, at midlerne holdes klart adskilt fra ægtefællernes øvrige midler.

Til sidst vil jeg bemærke, at allerede udbetalte, løbende livsbetingede ydelser eller allerede foretagne ratepensionsudbetalinger indgår som almindelig formue på skifte, og altså ikke kan udtages forlods af den længstlevende ægtefælle.

Længstlevende ægtefælle kan heller ikke forlods udtage beløb, der ved udbetalingen har mistet deres karakter af pensionsopsparing. Det gælder f.eks. pensionsordninger, der er udbetalt i utide.

Vedrørende Deres andet spørgsmål - om det vil være en fordel for Dem at lade kapitalpensionen stå til Deres 75. år - forudsætter dette en nærmere gennemgang af Deres økonomiske forhold. Jeg vil anbefale Dem at drøfte dette spørgsmål med Deres revisor eller Deres pengeinstitut. Der er ikke med det foreliggende taget stilling til, hvornår De kan hæve Deres kapitalpension.

Læs også