Nye regler for beskatning af fri avis

En arbejdsgiver har ikke indberetningspligt for aviser, som i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde.

! Skat har den 22. marts 2011 udsendt nogle nye retningslinjer for beskatning af medarbejdere, der modtager arbejdsgiverbetalte aviser. Reglerne gælder for 2011.

Skattereglerne er indrettet således, at en lønmodtager skal beskattes ikke kun af det kontante vederlag i form af løn, men også vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug m.v. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes dog kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2011), den såkaldte ”bagatelgrænse”. Overstiger godernes samlede værdi grundbeløbet i indkomståret, beskattes hele værdien af de modtagne goder. Grundbeløbet på 5.500 kr. er ikke et bundfradrag.

Fri avis


Når skattevæsenet skal vurdere, om lønmodtageren skal beskattes af en arbejdsgiverbetalt avis, skal der altså foretages en vurdering af, om avisen udelukkende er stillet til rådighed af hensyn til arbejdsgiveren, om avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde og dermed er omfattet af bagatelgrænsen, eller om avisen er et regulært personalegode, der udelukkende ydes af hensyn til den ansatte.

Det fremgår af Skats retningslinjer, at aviser, som medarbejderen kun kan læse på arbejdspladsen, ikke er skattepligtig for medarbejderen.

I den modsatte ende af skalaen er tilfælde, hvor arbejdsgiveren i den ansattes interesse betaler for levering af avis på den ansattes bopæl. Her er der som udgangspunkt tale om et personalegode, som skal beskattes fuldt ud hos den ansatte, og der gælder som udgangspunkt ingen bagatelgrænse. Holder husstanden allerede selv én daglig avis, kan værdien af den arbejdsgiverbetalte avis dog efter skattevæsenets retningslinjer værdiansættes til 0 kr., da den ansatte ikke har et sparet privatforbrug som følge af den arbejdsgiverbetalte avis.

Udgangspunktet om beskatning af den fulde værdi af en avis leveret på medarbejderens bopæl kan dog fraviges, hvis avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde og dermed er omfattet af bagatelgrænsen.

Bagatelgrænsen


Om avisen må anses som et regulært personalegode eller i stedet er stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse beror på en konkret vurdering. Hvis avisen er finansieret ved en nedgang i kontantlønnen, pegede det i retning af, at godet ikke i overvejende grad var ydet af hensyn til arbejdet. Det kan også spille en rolle, om avisen erstatter et privat avishold.

Er avisen i overvejende grad ydet af hensyn til den ansattes arbejde, er den omfattet af bagatelgrænsen på 5.500 kr. Det betyder, at avisen er skattefri, hvis den samlede værdi af avisen eller aviserne og andre goder, der også i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, ikke overstiger en bagatelgrænse på 5.500 kr. Hvis den samlede værdi af de personalegoder, der i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, overstiger bagatelgrænsen på 5.500 kr., bliver medarbejderen skattepligtig af alle goderne, idet bagatelgrænsen ikke fungerer som et bundfradrag, hvis bagatelgrænsen overskrides.

Goder, der er omfattet af bagatelgrænsen, værdiansættes som udgangspunkt til markedsprisen. Efter praksis skal værdiansættelsen af fri avis omfattet af bagatelgrænsen dog ske efter følgende principper:

Hvis husstanden ikke selv holder en daglig avis, får husstanden ifølge Skat samtidig dækket sit privatforbrug ved modtagelse af avis på bopælen. Da avisen i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, er den omfattet af bagatelgrænsen. Det betyder, at værdien af én avis skal lægges til grund ved vurderingen af, om beløbet er over eller under bagatelgrænsen på 5.500 kr., da én avis udgør et typisk dagligt privatforbrug af avis. Værdiansættelsen af denne ene avis sker til markedspris.

Modtager en medarbejder flere aviser fra arbejdsgiveren, er det værdien af den avis, der udgør et typisk dagligt privatforbrug for den pågældende borger, der skal lægges til grund.

Hvis husstanden selv holder én daglig avis, har husstanden ifølge Skat fået dækket sit privatforbrug, og aviser herudover har således ikke karakter af sparet privatforbrug, men antages at være modtaget i arbejdsgiverens interesse. Den eller de aviser, der betales af arbejdsgiveren, kan derfor værdiansættes til 0 kr. ved vurderingen af, om beløbet er over eller under bagatelgrænsen på 5.500 kr. for 2011.

Arbejdsgiveren har ikke indberetningspligt for aviser, som i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde og dermed er omfattet af bagatelgrænsen.

Generelle ordninger


Skatterådet har i 2010 afgivet tre bindende svar vedrørende avis, som arbejdsgiveren ønskede at tilbyde alle medarbejdere, og som skulle leveres på medarbejderens bopæl.

I det ene bindende svar stillede en kommune lokalavisen til rådighed i en flekslønsordning for alle ansatte, der havde vidt forskellige arbejdsopgaver.

Skatterådet fandt i denne sag, at avisen derfor som udgangspunkt ikke kunne siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for alle de ansatte af hensyn til arbejdet efter en konkret vurdering. Blandt de ansatte kunne der dog være nogle, der havde sådanne arbejdsopgaver, at avisen efter en konkret vurdering i overvejende grad måtte antages at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, og at avisen derfor ville være omfattet af bagatelgrænsen.

Dette svar ligger på linje med et svar fra 2004, hvor det anføres, at det forhold, at en arbejdsgiverbetalt avis indgår i en flekslønsordning, ikke i sig selv udelukker, at den skattepligtige værdi af den fri avis er omfattet af bagatelgrænsen og dermed skattefri, men det vil indgå ved bedømmelsen af, om avisen kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for arbejdet.

I det andet bindende svar blev alle medarbejdere i en region tilbudt arbejdsgiverbetalt avis som led i kontantlønsnedgang. Skatterådet bekræftede, at der for hver enkelt medarbejder skulle foretages en konkret og individuel bedømmelse af, hvorvidt den valgte avis hovedsageligt var stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse. Når godet var finansieret ved en nedgang i kontantlønnen, pegede det i retning af, at godet ikke i overvejende grad var ydet af hensyn til arbejdet.

I det tredje bindende svar blev alle medarbejdere på en virksomhed, som producerede sukkerholdige fødevarer, tilbudt arbejdsgiverbetalte aviser og dagblade for at holde sig sunde og opdaterede, herunder på it-området. Skatterådet udtalte, at der ikke kunne gives en generel fritagelse for alle medarbejdere, men at det krævede en konkret, individuel vurdering af, om en medarbejder havde behov for en avis/tidsskrift i relation til arbejdets udførelse. De nævnte hensyn var et privat anliggende, og medarbejderne skulle derfor beskattes.

Arbejdsgivers pligter


De tre bindende svar har givet Skat anledning til at præcisere følgende om generelle ordninger, der omfatter alle ansatte:

Hvis en arbejdsgiver uden lønnedgang tilbyder sine ansatte en eller flere aviser leveret på medarbejdernes bopæl, er der en formodning for, at avisen eller aviserne i overvejende grad er til brug for arbejdet. I disse tilfælde kan arbejdsgiveren undlade at foretage en vurdering af, om enkelte ansatte eller personalegrupper ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af bagatelgrænsen. De medarbejdere, som ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af bagatelgrænsen, dvs. når avisen eller aviserne ikke kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, skal selv selvangive værdien af fri avis.

Hvis en ansat går ned i løn for at få en eller flere aviser betalt af arbejdsgiveren leveret på medarbejderens bopæl, skal arbejdsgiveren konkret kunne begrunde, at avisen i overvejende grad anvendes af hensyn til medarbejderens arbejde. Den konkrete begrundelse kan dog foretages samlet for hele personalegrupper, såfremt personalegruppens arbejdsopgaver er ensartede. Det kan eksempelvis være en samlet vurdering af alle kommunikationsmedarbejdere i en virksomheds kommunikationsafdeling eller en samlet vurdering af akademiske medarbejdere i et direktionssekretariat, hvor en eller flere aviser vurderes i overvejende grad at være relevante for personalegruppens arbejde. Gruppen skal altså udføre ensartede arbejdsopgaver, for at der kan foretages en samlet vurdering. Der er således ikke krav om, at arbejdsgiveren skal foretage en konkret vurdering for hver enkelt medarbejder.

Læs også