Obligatorisk slagsmål endte i kinddans

Mærsks mest kritiske aktionær, Frank Aaen, ville vide, hvor meget Mærsk egentlig betalte i skat. Det svarede bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen så på, og så var ikke et øje tørt.

Der er flere obligatoriske indslag ud over dirigentens og formandens på den årlige generalforsamling i A.P. Møller - Mærsk. Et af dem er, at aktionærfanklubben står i kø for at få et glimt af den aldrende ejer, Mærsk Mc-Kinney Møller. Allerbedst er naturligvis et håndtryk, men det er kun få forundt.

Et andet efterhånden permanent indslag er Frank Aaen, som nok engang og til den vanlige spredte buhen indtog talerstolen til gårsdagens generalforsamling. Det skulle vise sig, at han og bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen nærmest endte i noget, der mindede om en kinddans.

I år havde Frank Aaen bevæbnet sig med et enkelt simpelt hv-spørgsmål: »Hvor meget betaler A.P. Møller - Mærsk egentlig i skat til Danmark?«

Altså når man ser bort fra den særlige oliebeskatning.

Usædvanlige klapsalver


Spørgsmålet var tilsyneladende så spiseligt, at han i år endte med at få klapsalver, da han forlod talerstolen, og buh-råbene var forstummet.

Anledningen til spørgsmålet var, at Frank Aaen stod med tal, der viste, at otte af Danmarks største selskaber, herunder Mærsk, kun betaler ca. 300 mio. kr. i selskabsskat om året - til sammen.

»Burde A.P. Møller - Mærsk ikke bidrage noget mere til fællesskabet,« spurgte Frank Aaen.

Og så redegjorde Michael Pram Rasmussen ellers for, hvordan han mente, at Mærsk i allerhøjeste grad bidrager til fællesskabet. Så her følger nogle ikke reportageegnede tal, men alligevel:

Set helt fra oven betalte Mærsk i 2010 26 mia. kr. i skat ud af et resultat på 54 mia. kr. Det er 48 pct. I Danmark betalte man 9,2 mia. kr. i skat: 6,3 mia. kr. i en særlig kulbrinteskat og overskudsandel til den danske stat og 2,9 mia. kr. i selskabsskat via olieaktiviteterne, mens rederiets skattebetaling udgjorde 55 mio. kr.

Det blev tæt


Og så var det ellers, at kinddansen mellem Michael Pram Rasmussen og Frank Aaen begyndte.

Michael Pram Rasmussen: »Jeg håber, at skattebetalingen bliver højere i 2011 - så er det udtryk for, at vi har tjent flere penge, da vi har udnyttet egne underskud fra eksempelvis Lindø-værftet. Og der er stor sandsynlighed for, at skatten vil stige.«

Frank Aaen: »Jeg er tilfreds med svaret, men desværre ikke med beløbet. Men jeg kvitterer for den åbenhed, der er kommet her.«

Og så blev det rigtigt tæt.

Michael Pram Rasmussen: »Jeg kan huske, at jeg engang har rost Dem her på generalforsamlingen, hr. Frank Aaen, men nu har jeg også oplevet, at det kommer denne vej.«

Bestyrelsesformanden havde dog også et par skarprettere i Frank Aaens retning. Normalt plejer Enhedslisten-politikeren at være efter de multinationale selskaber, der ikke betaler skat, hvor de tjener pengene.

»Det gør vi,« understregede Michael Pram Rasmussen, der savnede lidt nuancer i skattedebatten.

Nej til atom-containerskib


»Vi kunne have brugt lidt mere omsorg sidste år, da vi havde et overskud på 15 mia. kr. før skat. Så kom skattefar og tog over 20 mia. kr., så vi fik underskud. Det skulle Frank Aaen huske på,«

Og så var der ellers plads til de andre obligatoriske indslag med gode og dårlige forslag fra aktionærside, men bestyrelsen kunne ikke støtte hverken et hovedsæde med solcelleenergi eller atomdrevne containerskibe. Eller for den sags skyld kommentere, om man ville købe grækerne ud af det kriseramte tankskibsrederi Torm.

BRANCHENYT
Læs også