Sælg DSB

Den kluntede afsked med koncernchef Søren Eriksen er først og sidst et tegn på, at DSB ikke længere har den ejer, som DSB fortjener at have.

Steen Rosenbak, erhvervsredaktør - Morgenavisen Jyllands-Posten

Først blev han fyret for at have gjort sit arbejde for dårligt.

Derefter fik han en million kroner i bonus for at have gjort sit arbejde bedre end forventet. Og til sidst blev hans job overtaget af den kollega, der i knap fem måneder havde haft det operationelle ansvar for det økonomiområde, der endte med at koste ham jobbet.

Det tør mildt antydes, at DSB's håndtering af fyringen af adm. direktør Søren Eriksen har skudt sommerrevyerne i gang i overordentligt god tid i år.

Men bag hele affæren ligger et langt forløb med nok så alvorlige dimensioner. Et forløb, som dels udstikker dystre perspektiver for DSB's fremtid, dels tjener som lærestykke i, hvor galt det kan gå, når politiske og erhvervsmæssige interesser blandes i en ildelugtende cocktail.

Forløbet begyndte i 2007. Den tidligere TDC-mand Søren Eriksen havde i nogle måneder udfyldt ledelsestomrummet i toppen af DSB efter koncernchef Keld Sengeløvs død. Nu var tiden inde til at gøre forholdet permanent. Eriksen blev fastansat koncernchef, og han havde ikke tænkt sig at gå over i historien som statsbanernes slumrende topkustode.

DSB skulle professionaliseres, drives som en rigtig virksomhed, udvikles og udvide sine aktiviteter både i og uden for Danmark. Og Søren Eriksen fik noget fra hånden, konstant støttet af sine varierende chefer i skikkelse af fire konservative transportministre. Strategiplan efter strategiplan bekendte DSB sig stadigt stærkere til et mål om at blive en konkurrencestærk, international transport- og servicevirksomhed med arsenalet fyldt af så godt som alle tænkelige aktiviteter og produkter, som passagererne måtte få brug for på rejsen fra A til B.

Men den 23. februar 2010 blev virkeligheden en anden. Den dag indtog den tidligere gruppeformand for Venstres folketingsgruppe, Hans Chr. Schmidt, transportministeriet. Det skulle hurtigt vise sig, at den nye minister havde helt andre ambitioner for DSB end sine forgængere. En af dem var at sikre, at statsejede DSB ikke med statskassen i ryggen kastede sig ud i konkurrence med private aktører på diverse områder. Nu skulle det handle om den folkelige kerneopgave: Tog til tiden. I Danmark...

BRANCHENYT
Læs også