Finansfokus - mandag

Oversigt for de vigtigste finansbegivenheder i ind- og udland mandag:

Efter amerikansk lukketid fremlægger aluminiumsproducenten Alcoa regnskab for første kvartal, og dermed skydes regnskabssæsonen i gang med de første tal fra et Dow Jones 30-medlem. Credit Suisse skrev den 5. april, at finanshuset sænker enkelte estimater for selskaber med aluminiums- og palladium-aktivitet, men det har været små justeringer i branchen, og mindre end normalt, og Alcoa var ikke blandt selskaberne. Alcoa har indtægter i amerikanske dollar, hvilket er valutaen for råvarehandel, men udgifter i mange forskellige valutaer, derfor kan meldinger om den seneste kraftige dollarsvækkelse give lidt spænding. I seneste regnskab var omsætningen svagere end ventet, mens omsætningen lå over forventningerne. Ifølge Bloomberg venter analytikerne, at Alcoa når en omsætning på 6,3 mia. dollar i 1. kvartal og et overskud på 320 mio. dollar.

Den amerikanske oliekoncern Chevron er aktuel med en markedsopdatering, hvilket senere bliver efterfulgt af selve regnskabet for første kvartal. Dermed er markedsopdateringen den første beretning for perioden om udviklingen fra en af de store oliekoncerner for perioden, og det betyder, at den kan trække lidt ekstra opmærksomhed, da det giver en indikation for branchen...

Læs også