Tysk storbank vil fri af statens snærende bånd

Tysklands næststørste bank, Commerzbank, lover at betale de penge tilbage, som staten reddede den med for to år siden.

Berlin Godt to år efter, at Tysklands næststørste bank, Commerzbank, blev delvist nationaliseret med omfattende hjælp fra den tyske bankredningsfond, vil banken nu betale størstedelen af lånet tilbage.

Inden juni lover koncernens chef, Martin Blessing, at betale 14,3 mia. euro (107 mia. kr.) tilbage af den støtte på 16,2 mia. euro (122 mia. kr.), som banken lånte af staten.

Men staten beholder dog en spærrende minoritetsandel på 25 pct. af bankens grundkapital, indtil hele beløbet er betalt tilbage.

Merkels puddelhund


Ingen tysk bankdirektør er blevet udsat for så megen offentlig hån og spot som Martin Blessing.

Som en af de første måtte han gå til staten for at redde sit pengeinstitut, da finanskrisen ramte den tyske banksektor. For den bedrift pådrog han sig andre bankfolks hån og fik tilnavnet ”Merkels puddelhund” eller ”statens bankmand”. I to år har banken ikke udbetalt dividende. Det fik sidste år på bankens generalforsamling en vred aktionær til at rejse sig og råbe til ham:

»De er en fiasko, en total fiasko!«

Statens jerngreb


I månedsvis har direktionen i Commerzbank arbejdet på at finde en måde at slippe ud af statens jerngreb, som bl.a. også har sat snævre grænser for, hvor meget der måtte udbetales i bonus til direktører og højt placerede medarbejdere. Forleden gav bestyrelsen så grønt lys for historiens største aktieudvidelse. 11 mia. euro (82,5 mia. kr.) vil banken hente blandt aktionærerne og dermed begynde tilbagebetalingen til staten. Resten af pengene vil banken betale tilbage inden 2014. Løsningsmodellen skal forelægges aktionærerne til godkendelse på generalforsamlingen i maj.

Gammel bankfamilie


For Martin Blessing har det været en stor lettelse at kunne meddele, at banken nu betaler staten tilbage.

»Vi har hele tiden sagt, at staten ville få sine penge tilbage, endda med gevinst,« sagde Blessing, da han gav meddelelse om tilbagebetalingen.

Selvom han ikke har ladet sig mærke med den offentlige hån, har den gjort ham irritabel, fortæller medarbejdere, der kender ham. Blessing kommer fra en fornem bankfamilie. Hans bedstefar, Karl Blessing, var engang præsident for nationalbanken, og hans far Werner Blessing sad i Deutsche Banks direktion. Hans svoger, Axel Wieandt, var på et tidspunkt direktør for Hypo Real Estate, som senere måtte reddes af staten, og hans kone er partner i Goldman Sachs.

Hvad der sikkert også har slidt på Blessings nerver er, at Commerzbanks aktier ikke steg i månedsvis, fordi alle ventede på en aktieudvidelse. I efteråret kom så hans største konkurrent, Josef Ackermann fra Deutsche Bank ham i forkøbet med en aktieudvidelse. Det gjorde, at Commerzbank måtte vente yderligere, før en gunstig lejlighed viste sig.

Måske højere løn


Endnu en grund til at glæde sig til at slippe statens omfavnelse er af mere personlig art.

Den daværende finansminister Peer Steinbrück, som sammen med kansler Angela Merkel skruede bankredningspakken sammen under finanskrisen, satte som betingelse for statshjælpen, at bankdirektører ikke skulle regne med at kunne oppebære mere end 500.000 euro (3,75 mio. kr.) i løn om året. Til sammenligning tjener direktøren for Deutsche Bank, Josef Ackermann, over 8 mio. euro (60 mio. kr.) om året.

»Den klausul regner jeg med bliver ophævet, når vi har ydet vores tilbagebetaling i juni,« sagde Blessing.

Men inden det kommer så vidt, skal han først have sikret sig aktionærernes tilslutning til kapitalforhøjelsen.

Læs også