En ægtepagt er en aftale

De skriver den 5. marts i et svar vedrørende ægtepagter, at en sådan kun kan oprettes, når begge ægtefæller frivilligt ønsker det, og videre, at hvis den ene ægtefælle på uretmæssig måde truer eller narrer den anden ægtefælle til at underskrive en ægtepagt, er ægtepagten ugyldig.

For mit eget vedkommende har jeg dog oplevet det modsatte. Jeg fik præsenteret en ægtepagt på dansk uden at kunne sproget og ingen oversættelse på et sprog, som jeg kunne forstå.

Da underskriften på samme blev udlagt som en forudsætning for ægteskabet og en normal dansk procedure, mener jeg, det kan betegnes som at være truet og narret til at underskrive ægtepagten.

Det kunne derfor være interessant at høre, hvad retspraksis er, når den ene ægtefælle ikke er dansker, og hvordan bevisbyrden kan placeres. Det er vel næppe nødvendigt at gå til det internationale retssystem for retfærdighed. Jeg kan tænke mig, at dette spørgsmål kan være interessant i forbindelse med de mange ægteskaber mellem danske og udenlandske ægtefæller.



Med venlig hilsen

Aleksandra



!I Spørg om penge den 5. marts 2011 anførte jeg, at en ægtepagt er en aftale mellem ægtefællerne om visse økonomiske forhold i ægteskabet. En ægtepagt er i juridisk henseende en aftale, ganske som andre aftaler.

Jeg anførte videre den 5. marts 2011, at der også gælder samme regler for tilsidesættelse af ægtepagter som for andre aftaler. De almindelige aftaleretlige regler gælder således også for ægtepagter, herunder eksempelvis reglerne om aftalers ugyldighed som følge af f.eks. tvang eller svig.

Selve den omstændighed, at en ægtefælle betinger giftermålet af, at den anden ægtefælle medvirker til at oprette en ægtepagt, er ikke i sig selv udtryk for en sådan handlemåde, at der er grundlag for at anse ægtepagten for ugyldig. En ægtefælle kan jo altid vælge blot at undlade at indgå ægteskab, og samme valgmulighed har den anden ægtefælle.

Falske forudsætninger

..

Læs også