Krise af ubestemmelig kaliber

Økonomi: Den japanske nationalbankdirektør oplever et usædvanligt pres, fordi Japan er ramt af tre katastrofer.

Af de skælv som ryster Tokyo nu, oplever Masaaki Shirakawa nogle af de værste.

Direktøren for den japanske centralbank, Bank of Japan, er under et større pres for at udføre radikale tiltag, end nogen af hans forgængere har været i løbet af de seneste 20 år. Fordi Japan står over for en trefoldig krise, jordskælv, tsunami og atomkrise, stilles der krav fra mange sider om, at Shirakawa fører centralbanken tilbage til 1930'erne.

Han skal træde varsomt. Uanset hvilken retning han lader pengepolitikken tage i løbet af de næste 12 måneder, så er centralbanken sandsynligvis bundet af disse beslutninger de næste 12 år. Det siges, at centralbankers bankvirksomhed handler om gradualisme, men i Japan er der mest stilstand at spore. Selv da Japan var i vækst i 2000'erne, var en rentestigning fra 0 til 0,5 pct. centralbankens bedste resultat, før renten atter gled tilbage til 0.

Der er fire veje mod opsving for Japan. Den første er at forsøge at eksportere sig ud af krisen. Den anden er at optage en masse gæld, der kan medføre kreditnedjusteringer og skattestigninger. Den tredje er at dumpe de 886 mia. dollars (4,7 billioner kr.), der er investeret i amerikansk gæld, destabilisere den største økonomi og gøre en vigtig allieret vred. Den fjerde er at få centralbanken til at lade seddelpressen køre for at komme af med den offentlige gæld.

At lovgiverne synes om indholdet bag dør nr. 4, kommer ikke som nogen overraskelse. Shirakawa blev direktør i april 2008 - var der nogen, som sagde ilddåb? Netop da gik investeringsbanken Bear Stearns konkurs og Lehman Brothers var i færd med det. Udtrykket "Lehman-chokket" har vakt stor genlyd blandt japanerne, som så følgevirkningerne brede sig fra Wall Street til Tokyo i finansverdenens svar på en tsunami.

I disse dage bekymrer økonomerne sig mest over Fukushima-problematikken midt i Japans værste krise siden Anden Verdenskrig. Shirakawa selv står over for sit livs udfordring: at finde balancen mellem krav om at bringe Japan yderligere ind på ukendt område i dag og sikre økonomisk stabilitet i morgen.

Krise er lig med desorientering. Husk på, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, reelt set købte Bear Stearns for JPMorgan Chase & Co. i 2008. Der er gode odds for, at Shirakawa også handler ukonventionelt. Siden jordskælvet har centralbanken pumpet hundredvis af milliarder i det finansielle system. Regn med, at de skal bruges til at imødekomme krav om at købe alt lige fra obligationer over fast ejendom til aktier, i takt med at finansnyhederne bliver mere og mere dystre.

Prognosemagere er kun lige begyndt at spekulere over dominoeffekterne fra atomreaktorer, som lækker radioaktivt udslip ud i atmosfæren. Det bliver ikke noget godt år, uanset hvor mange byggeprojekter der igangsættes i de ødelagte områder i nordøst. Fukushima-fiaskoen øger oddsene for, at et tredje årti tabes som følge af nulvækst og deflation.

Svarene på Lehman-situationen var doktrinære. Centralbanken tilførte yen til økonomien, regeringen førte en mere lempelig finanspolitik, og interessegrupper fra det japanske forretningsliv gik på tv for at give tilliden et boost.

Fukushima-krisen er langt mere kompleks, ikke mindst fordi den er af en anden og mere ubestemmelig kaliber. Det er umuligt at vurdere, hvor mange japanske skibe og fragtfly der bliver afvist i de kommende måneder, og så tages det faktum ikke med, at spor af radioaktivitet er blevet fundet i mælk i USA og i kål i Singapore.

Videnskaben spiller fallit i et magtfuldt psykologisk spil med skræmmehistorier om stråling. Se blot hvor hurtigt hoteller i Hongkong fjernede sushi fra deres menuer.

Der findes ingen målestok for, hvordan faren for efterskælv og reaktorudslip kommer til at påvirke forbruget blandt virksomheder og private. På grund af krisen i Japan er flere udlændige flygtet ud af landet og vender muligvis aldrig tilbage. Det er umuligt at beregne, hvordan tabet af denne talentmasse kommer til at påvirke en økonomi, som så desperat har brug for den.

Internationalt set tegner det heller ikke lyst. Den amerikanske vækst er usikker, Portugal er senest sat i fokus i Europas gældskrise, den kinesiske inflation ulmer og Libyen er et stort kaos.

Læs også