Storbanker afviser at røbe udlånskunder

Det er hverken praktisk muligt eller forsvarligt at afsløre navnene på sine erhvervskunder, lyder det fra landets største banker.

Glem det.

Bare fordi Merkur Andelskasse finder på at plotte sine udlånskunder ind på et danmarkskort, betyder det ikke, at det er en god idé. Under alle omstændigheder er det ikke en idé, som landets største banker agter at kopiere.

Danske Bank vurderer, at det både vil være et praktisk mareridt at skulle offentliggøre alle virksomhedskunder og et skridt væk fra den fortrolighed, banken forventes at værne om.

»Vi er underlagt loven om finansiel virksomhed og må derfor ikke oplyse om specifikke kundeforhold. Så rent juridisk kan vi ikke lave sådan en liste uden at spørge kunderne først, og det er en enorm praktisk opgave, for vi er bankforbindelse for mellem hver tredje og fjerde virksomhed i Danmark og har langt over 100.000 erhvervskunder med over en million lån og kreditter. Så det ville være en omfattende øvelse,« forklarer erhvervsdirektør Henrik Frederiksen.

I øvrigt tvivler han på, at kunderne ville godkende det.

En tillidssag


»Udlån er i høj grad et tillidsspørgsmål mellem bank og kunde. De skal kunne gå i banken uden at være i tvivl om, at informationerne er fortrolige. For os er det en tillidssag at være bank, og udlånskunderne vil som udgangspunkt nok ikke bryde sig om, at beløbene bliver offentliggjort. Også af konkurrencehensyn. Skal det så ske af hensyn til aktionærerne eller den øvrige offentlighed? Jamen, de kontrollerer bankerne gennem forskellige tilsyn - for eksempel Finanstilsynet og revisorerne,« siger Henrik Frederiksen.

Han peger på, at folk har andre muligheder for at finde frem til navnene på Danske Banks udlånskunder, hvis de virkelig ønsker det.

»Mange virksomheder skilter jo med deres bankvirksomhed i regnskabet, og man kan også slå det op hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det har vi naturligvis intet problem med. Men det skal bare være drevet af et ønske fra vores kunder,« konstaterer han.

Nordea afviser også ideen. Alligevel hævder Nordens største bank at lægge stor vægt på gennemsigtighed.

»Det viser sig for eksempel i vores regnskaber, hvor man kan se den løbende udvikling i, hvor meget vi låner ud, vores markedsandele og vores marginaler. Ved vores årsregnskab for 2010 kunne man for eksempel se, at vi alene i 4. kvartal lånte 27 mia. kr. til nye projekter hos danske virksomheder, og at vores markedsandel dermed voksede til 21,6 pct.,« oplyser Nordeas informationschef, Claus Christensen, i et skriftligt svar og fortsætter:

»Der vil formentlig være mange kunder, som ikke ønsker deres bankforbindelse offentliggjort. Vi må derfor praktisere gennemsigtigheden i vores regnskaber og politikker, og det vil vi naturligvis gøre.«

Sydbank ønsker ikke at kommentere ideen.

Læs også