Opsparere fortjener bedre

Topfolkene varetager ikke medlemmernes interesser ved at holde hårdt trængte pensionskasser i live

De samme pensionskasser kommer år efter år ud med halvdårlige resultater eller høje omkostninger. Bestyrelserne griber sjældent ind, når først en pensionskasse er etableret.

Den uafhængige pensionsekspert Jesper Kirstein siger, at der langt fra siges fra tilstrækkeligt ofte på medlemmernes vegne.

»Det er for let at klare sig igennem i flere år med dårligt afkast og for høje omkostninger. Medlemmerne forstår det ikke rigtigt, og fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne, der skulle have sagt fra for dem, forstår ofte heller ikke, hvad de har fat i. Men de burde stille flere krav på medlemmernes vegne,« siger den mangeårige uafhængige pensionsekspert Jesper Kirstein.

Han fortæller, at han eksempelvis aldrig er blevet bedt om at hjælpe interesseorganisationer med at vurdere kvaliteten af deres pensionskasse.

Politisk udgangspunkt


»Der er nok ingen tvivl om, at nogle af arbejdsmarkedskasserne ikke har kritisk masse og har et politisk udgangspunkt,« siger Jesper Kirstein og peger på de nu nedlagte NNF-kasser PNN og PHI som eksempler på, hvor svært det er at håndtere små pensionsenheder.

NNF, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, har som en af de få interesseorganisationer efter flere års efterslæb på afkastet valgt at nedlægge sine to pensionskasser. De to blev i 2009 fusioneret ind i Industriens Pension efter en større udbudsrunde.

Forbundsformand Ole Wehlast, NNF, siger, at mange af pensionskasserne aldrig burde have været oprettet.

»Mit synspunkt er, at der kun burde have været oprettet et stort arbejdsmarkedspensionsselskab for hele LO-området tilbage i 1991. Men dengang var alle grebet af det nye og ville have deres egen pensionskasse uden at have gennemtænkt det. I dag er kravene til bestyrelserne langt større end dengang. Det kræver meget stor professionalisme at styre en pensionskasse,« siger Ole Wehlast.

Han siger, at der er blevet truffet en række forkerte valg, hvor der ikke har været fokuseret nok på medlemmets ønske om højest mulig pension.

»Når man først har en pensionskasse, synes man jo, den er bedst, uanset hvordan den klarer sig. Til gengæld er en del af de kasser, der aldrig klarede sig godt, væk nu,« siger Ole Wehlast.«

Pensam - med medlemmer blandt portører og sosu-assistenter - ligger med et investeringsafkast på i gennemsnit under 3 pct. om året på de garanterede ordninger over de seneste 10 år som bundprop blandt arbejdsmarkedspensionerne.

Lader ikke stå til


Forbundsformand for FOA og bestyrelsesformand for Pensam Holding Dennis Kristensen afviser, at han som medlemmernes repræsentant lader stå til. På et tidspunkt har bestyrelsen fyret økonomidirektøren, fordi investeringerne var for ringe, og investeringsstrategien er lagt om to gange siden 1980'erne.

»Vi benchmarker vores porteføljeforvaltere benhårdt og skifter dem ud, hvis de ikke leverer over et par år. Og vi har i modsætning til andre i branchen forberedt os på øgede kapitalkrav og længere levetid, så på 10 års gennemsnit ligger vi måske nok i bunden, men de kommende år skal vi forholdsvis hurtigt kravle op og ligge i den bedste tredjedel,« siger Dennis Kristensen, der ikke vil sige, hvad bestyrelsen vil gøre, hvis planen mislykkes.

Læs også