Pensionsformuer rykker til udlandet

Til trods for at udenlandske pensionskasser generelt er dyrere end danske, er antallet af danske velhavere med pensionskonti i udlandet fordoblet på ni måneder.

Danske velhavere med bugnende pensionskonti betror i stigende grad deres formuer til udenlandske pensionsselskaber og fravælger danske selskaber.

På bare ni måneder er antallet af private danske pensionskonti overført til udenlandske selskaber stort set blevet fordoblet, viser en udkørsel, som Skat har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten.

I alt 2.037 pensionsordninger er blevet flyttet ud af landet. Hvor store formuer, det drejer sig om, findes der endnu ingen tal for, men i branchen skønnes det, at der som minimum skal stå 1-2 mio. kr. på en pensionsordning, inden den bliver interessant at flytte ud over grænserne.

Flytningen af pensionerne blev gjort muligt i 2007, da en EU-dom tvang den danske regering til at lade de strenge danske skatteregler for pensioner omfatte formuer, der sendes til selskaber i andre EU- og EØS-lande.

Dommen slog dengang fast, at det var i strid med EU's konkurrenceregler at udelukke de udenlandske selskaber fra at konkurrere om danske pensionskunder.

Betingelsen var, at selskaberne lovede Skat i Danmark at trække de danske kunder for pensionsafkastskat og for beskatningen på 40 pct., når pensionerne kommer til udbetaling.

PFA: Mange skuffes

..

Læs også