Gratis frokost findes ikke

Medier: Man får ikke noget forærende, og derfor er der grund til skærpet opmærksomhed over for bl.a. de sociale medier.

Mediernes forretningsmodel baserer sig fundamentalt set på befolkningens nysgerighed eller i hvert fald behov for at være velorienteret. At det bliver vanskeligere og vanskeligere at få befolkningen til selv at betale for omkostningen ved at finde nyhederne, præsentere dem og distribuere dem, hænger sammen med, at medierne har haft tradition for at kombinere den ædle journalistiske profession med at være en kommerciel budbringer af annoncer og reklamer.

Dagbladene kæmper en hård kamp for at opretholde abonnementsindtægterne, der som en tommelfingerregel i gamle dage stod for omkring halvdelen af indtægstgrundlaget, mens annonceindtægterne stod for den ande halvdel. Med faldende oplagstal har én af modforanstaltningerne været at hæve abonnementspriserne, så det i dag koster langt mere at få sin daglige avis, end det gjorde for nogle årtier siden, også når man korrigerer for den almindelige prisudvikling.

Samtidig er adgangen til ad alternativ vej at modtage nyhedsstof blevet åbnet, og for de yngre generationer er det ikke så meget et spørgsmål, om man skal vælge mellem det ene eller det andet avisabonnement, men slet og ret om man overhovedet skal abonnere på et dagblad, eller man skal lade sig nøje med de informationer, som man ”gratis” får tilbudt på enhver togstation eller via nettet kombineret med reklamefinansierede TV-kanaler.

Som investor er det interessant, fordi hele udviklingen i medierne både skaber nye muligheder, som har vist sig at udvikle sig med eksplosiv kraft, mens andre rammes ekstremt hårdt af de ændrede forbrugsmønstre.

Nye medier - ikke mindst de såkaldt sociale medier som eksempelvis facebook.com - har oplevet en ufattelig hurtig udbredelse, som ville have været helt utænkelig i de distributionsmønstre, som man var underlagt, før internettet blev udbredt.

Søgemaskinerne med Google som det åbenlyse eksempel har udviklet sig fra at være et imponerende godt værktøj til i højere og højere grad at være et reklamebåret medie, hvor brugeren mere og mere tydeligt får præsenteret det svar, som nogen har betalt bedst for, frem for det svar, som var det bedste for brugeren.

For nylig var det blandt brugere af facebook.com en større sag, at man aktivt måtte ændre sin profil, for at man ikke skulle anvendes i annoncer over for sine ”venner”, og det filantropiske er i nogen grad ved at forsvinde fra de social medier.

Det sker naturligvis, i takt med at værdiansættelsen af disse medier, som nu ”by far” overgår de traditionelle medier, er løftet til skyerne. Et godt mundheld fra The Square Mile, Londons finansielle centrum, hedder: ”There is no such thing as a free lunch”. På godt dansk kan det oversættes med, at man får intet forærende.

Når man frit kan anvende de sociale medier til at opsætte en personlig profil med feriebilleder, beskrivelse af personlige data og præferencer samt med en nydelig fortegnelse af sin vennekreds, er det, fordi det kan bruges i kommercielt øjemed.

Enhver søgning, man har foretaget på Google, er sandsynligvis registreret, og éns personlige profil kan derfor til reklameøjemed defineres mere skarpt en nogle andre medier, når man skal målrette reklame.

De traditionelle medier oplever et stærkt frafald i betalende brugere, hvilket helt naturligt tvinger dem til at optimere indtægterne fra annoncer eller andre former for sponsorering. På førende TV-kanaler har der været sager med programværter, som er blevet sponsoreret af beklædningsindustrien, men ”product placement”, som er kendt fra filmindustrien, hvor der betales for, at helten anvender et givet mobiltelefon-mærke eller drikker en speciel øl, må antages også at være udbredt i de normale medier.

Som investor er det interessant at søge at identificere, hvilke nye medier der kan udbrede sig og i ubemærkethed bringe reklameeksponering ud til den brede befolkning eller til specifikke målgrupper. Som anvender af de nye og de traditionelle medier er der grund til at skærpe opmærksomheden, hvis man ikke har betalt for nyheder og informationer: ”There is no such thing as a free lunch”.

Læs også