De første skoletest starter uden nedbrud

De nationale test i folkeskolen har været ramt af striber af nedbrud og problemer.

Foto: Stine Larsen

Netop nu sidder de danske skoleelever og sveder over den første omgang nationale test i 2011.

120 elever tyvstartede de digitale eksamener i fredags, og folkene bag den ellers så fejlramte løsning melder, at alt forløber efter planen.

"Cowi oplyser, at der ikke var nogen skoler, der henvendte sig til supporten om problemer," siger chefkonsulent i Skolestyrelsen Tue Halgreen til Folkeskolen.

It-systemet, der håndterer de nationale test, med firmaet Cowi som den centrale drivkraft, har været ramt af utallige nedbrud på grund af overbelastning.

Derfor er systemet blevet modificeret således, at der kun kan være 3.700 elever logget på ad gangen.

Det skriver Folkeskolen.dk.

Knap 600.000 test skal gennemføres i løbet af foråret, og heraf har skolerne på nuværende tidspunkt booket godt 160.000 test i systemet...

BRANCHENYT
Læs også